Mittarfeqarfiit

Derfor må du ikke bruge legetøjsdroner

De populære små droner må ikke bruges inden for en radius af fem kilometer af lufthavne og heliporte. Derfor må de eksempelvis ikke bruges i Nuuk

Små fjernstyrede fly og helikoptere, såkaldte droner, er blevet populære og billige

Små fjernstyrede fly og helikoptere, såkaldte droner, er blevet populære og billige, men nu oplyser Mittarfeqarfiit, at de ikke må bruges inden for en radius af fem kilometer af lufthavne og heliporte. Det betyder eksempelvis, at brug af droner er ulovligt i Nuuk.

Sådan er de internationale regler.

- Det overrasker mange private og mindre virksomheder, der har købt en drone på eksempelvis internettet eller i en butik. Derfor har Mittarfeqarfiit meldt ud til alle lufthavne i Grønland, at man skal være opmærksom på regler og oplyse om dem, når borgere henvender sig, oplyser Mittarfeqarfiit i en meddelelse.

Reglerne skelner mellem droner i forskellige vægtklasser, men generelt for privat brug af droner gælder:

  • Minimum afstand til offentlige flyvepladser: 5 km
  • Minimum afstand til bymæssig bebyggelse: 200 m
  • Minimum afstand til uheldssteder: 200 m
  • Minimum afstand til større offentlig vej: 150 m
  • Maksimum flyvehøjde: 100 m

Der har i Grønland ikke været episoder, hvor droner har været til risiko for flytrafikken. Grønlands Politi oplyser dog, at man er opmærksom på problemstillingerne med de populære droner.

Læs om reglerne på Trafikstyrelsens hjemmeside, trafikstyrelsen.dk.

Powered by Labrador CMS