valg
Derfor blev kandidat afvist af valgnævnet
Inuit Ataqatigiits Knud Mathiassen er én af de to kandidater til Inatsisartut-valget som ikke blev godkendt af valgnævnet. Han sendte ellers sit underskrift i god tid til partiets sekretariat
Sermitsiaq.AG skrev torsdag om, at Harald Bianco og Knud Mathiassen begge fra Inuit Ataqatigiit i Tasiilaq - som ellers var med på IAs oprindelige kandidatliste er ikke med på den endelige liste.
Valgnævnet har ikke godkendt dem, fremgår det af fredagens Sermitsiaq, der bringer hele listen.
Læs: To IAere fra Tasiilaq blev ikke godkendt
Knud Mathiassen sendte sin underskrift i god tid.
- Men Inuit Ataqatigiits sekretariat har sendt min kandidatur for sent til valgbestyrelsen, siger Knud Mathiassen til Sermitsiaq.AG.
Han har ellers klaget til valgnævnet, men det blev igen afvist.
Valgnævnets formand Svend Hardenberg forklarer, hvorfor Knud Mathiassens klage er blevet afvist fra Valgnævnet:
- Ud fra det materiale der er blevet sendt til valgbestyrelsen, har vi ikke haft et andet valg end at afvise klagen fra Valgnævnet.