Gå til hovedindhold

Demokraterne støtter lufthavnspakke uden forbehold

Niels Thomsen ryster ikke på hånden med sin opbakning til lufthavnspakken

Da Demokraterne indgik en aftale med mindretalskoalitionen om at være støtteparti, så lovede partiet at være med til at bære lufthavnspakken igennem. Parterne underskrev en aftale om dette.

Og i dag leverer Demokraternes formand Niels Thomsen så varen. I sin ordførertale under dagens behandling lufthavnspakken vil han erklære sin uforebeholdende støtte til forslaget.

- Vi vil hermed meddele, at vi tilslutter os forslaget, hedder allerede den første sætning i hans ordførertale.

Lufthavne som bidrag til velfærd

Dermed fastslår han endnu engang at flertallet bag to 2.200 meter baner i henholdsvis Nuuk og Ilulissat samt en 1.500 meter bane i Qaqortoq er sikret.

- Et emne som har optaget politikerne og samfundet er, om anlæggelse af landingsbaner skal være på bekostning af velfærd, hvor der fokuseres på, at midler der burde tilfalde velfærden, nu vil blive brugt til lufthavnspakken. Vi i Demokraatit er af den opfattelse, at denne tilgang er forkert, hedder det viderer i talen.

- Demokraatit er af den opfattelse, at vi er nødt til at udvikle vores økonomi for at sikre bedre velfærd. Sagt på en anden måde; ved at øge vores økonomiske formåen vil vi løfte velfærden.

Glad for udenlandske investeringer

Partii Naleraqs kritik af Danmarks engagement i lufthavnspakken deler Niels Thomsen på ingen måde.

- I forhold til finansieringsmodellerne har vi bemærket, at der er diskussioner om Danmarks medejerskab af lufthavnspakken ved at indskyde midler. Vi vil fra Demokraatit understrege, at vi i udgangspunktet betragter udenlandske investeringer som et kærkomment tiltag for at realisere store anlægsopgaver.

Niels Thomsen peger på, at lufthavnspakken i hans øjne vil føre til en række afledet effekter, som ikke er indregnet i analyserne af effekterne af de ny lufthavne. De drejer sig om mere fleksible handelsrelationer, flere turister med afledte effekter i investeringer i hoteller og restauranter og øget aktivitet i byggeriet.

- Vi er derfor i Demokraatit ikke i tvivl om, at fordelene for samfundet vil være markant bedre i forhold til det der indtil videre er frembragt. Derfor er vores opbakning til emnet kun blevet mere markant.

 

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER