EU

Demokraterne stod alene med EU-forslag

Koalitionspartiet fandt ikke en eneste allieret i Inatsisartutsalen til sit ønske om at få en undersøgelse af fordele og ulemper ved at genindmelde Grønland i EU

Demokraterne fandt ingen opbakning til sit forslag om at undersøge fordele og ulemper ved en genindmeldelse i EU

I juni mente et flertal af over 1.000 læsere i en afstemning på Sermit­siaq.AG, at Grønland skulle melde sig ind i EU igen.

Hvis det resultat var repræsenta­tivt for Grønland, må mange have siddet tilbage med en tom fornem­ melse efter en Inatsisartutdebat i tirsdags. Her diskuterede de folkevalgte nemlig et forslag fra Demo­kraterne om at iværksætte en un­dersøgelse af godt og skidt ved en genindmeldelse.

Læs: Demokraterne vil undersøge medlemskab af EU

Tab af selvbestemmelse
Og resultatet var klokkeklart. Ikke et eneste af parlamentets øv­rige partier mente at det var en god ide. Heller ikke Naalakkersu­isut kunne – ud over de to med­lemmer fra Demokraterne, antage­ligvis – finde på noget godt at sige om en udredning.

Læs: Demokraterne: Tid til at genåbne EU diskussionen

Grønland kan alligevel ikke blive fuldt medlem under eget navn. Til gengæld vil en genindtræden un­der danske vinger sandsynligvis medføre tab af selvbestemmelse på for eksempel fiskeriområdet, sagde naalakkersuisoq for udenrigsområ­ det, Vittus Qujaukitsoq fra Siumut.

Han fandt desuden tiden umo­den til en nærmere analyse af, om den slags velkendte argumenter passer i virkeligheden, og om der kan være fordele ved en indmel­delse, som bør nævnes i samme sætning.

Læs: Debattører: Danmark bør afholde folkeafstemning om EU

Læs hele artiklen i ugens udgave af AG, som du også kan købe her:

Powered by Labrador CMS