Gå til hovedindhold

DBU blander sig ikke i landstrænerfyring

Formanden for Dansk Boldspil Union har været i Grønland for at overvære grønlandsmesterskaberne i fodbold

DBU’s formand Jesper Møller overværede i weekenden de grønlandske mesterskaber i fodbold. 

Her fik han mulighed for at mødes med bestyrelsen i Grønlands Boldspil-Union. Begge forbund er fast indstillede på at fortsætte arbejdet for at udvikle fodbolden i Grønland til gavn for børn og unge samt sundhed og trivsel i landet.

På mødet fik Jesper Møller samtidig en orientering om fyringen af Tekle Ghebrelul. Men her vil DBU's formand ikke blande sig.

- DBU’s formand betragter begge som interne anliggender, som han ikke vil blande sig i, skriver Dansk Boldspil Union på deres hjemmeside.

I forbindelse med de netop afholdte grønlandsmesterskaber i Qeqertarsuaq, hvor Nuuk-klubben IT-79 slog rivalerne fra B-67 i en afsluttende straffesparkskonkurrence, mødte DBU’s formand Jesper Møller sine kollegaer fra Grønlands Boldspil-Union (GBU). 

Prominente gæster
Ved mødet deltog også det svenske fodboldforbunds formand Karl-Erik Nilsson, der ligeledes er 1. vicepræsident i UEFA.

Her fik parterne mulighed for en dialog om, hvordan DBU kan understøtte GBU i arbejdet for at udvikle fodbolden i Grønland. Det drejer sig blandt andet om, at der skal uddannes flere trænere, dommere og ledere, ligesom der fortsat skal være fokus på fodboldfaciliteterne rundt om i landet.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER