Thule Air Base

Dansk Industri: Forlæng den nuværende kontrakt på Thule Air Base

Dansk Industri foreslår midlertidig forlængelse af Greenland Contractors' nuværende kontrakt på Thule Air Base (Pituffik) fra 6 til 12 måneder, og indtil der bliver fundet en konstruktiv løsning

Thule Air Base, luftfoto, lufthavnsområdet, landingsbane
Thule Air Base (Pituffik). Arkivfoto

Dansk Industri, der torsdag i sidste uge krævede politisk indgreb fra udenrigsministeren i sagen om den tabte milliardkontrakt på Thule Air Base (Pituffik) til et amerikansk skuffeselskab, forslår en midlertidig forlængelse af Greenland Contractors' nuværende kontrakt på basen fra 6 til 12 måneder, indtil der bliver fundet en konstruktiv løsning.

- En løsning, der blot indebærer en økonomisk kompensation til Grønland, er ikke acceptabel. Vi står over for store udfordringer i Arktis i de kommende år. Det er derfor afgørende, at vi fastholder og videreudvikler danske og grønlandske virksomheder viden om, hvordan man løser opgaver under arktiske forhold. Regeringen må derfor holde fast i, at USA skal leve op til den gamle aftale om, at opgaverne på Thule skal løses af danske og grønlandske virksomheder, siger Frank Bill, der er sekretariatsleder for Forsvarsindustrien i Dansk Industri.

Læs: Thule-nederlag: Dansk Industri kræver udenrigsministeren på banen

DI bakker flertallet i Folketinget
Et bredt flertal i Folketinget mener, at Exelis Services’ overtagelse af servicekontrakten på Thule Air Base ikke er i overensstemmelse med de aftaler, der indgået mellem Danmark og USA, og at processen om servicekontrakten derfor bør stoppes. Og den holdning bliver bakket op af Dansk Industri.

- Vi konstaterer med tilfredshed, at udenrigsminister Martin Lidegaard er enig med Dansk Industri i denne sag. Det er afgørende, at udenrigsministeren nu holder fast i amerikanerne. Det er nu, vi skal se, om de store ord om det nære partnerskab og venskab mellem USA og Danmark står til troende, siger Frank Bill, som også har noteret sig, at udenrigsminister Martin Lidegaard har haft møder med den amerikanske udenrigsminister John Kerry og en række andre amerikanske toppolitikere og embedsmænd om sagen.

Læs flere artikler om Thule Air Base her

Powered by Labrador CMS