Gå til hovedindhold

Dans, sang og humor fejede fordomme væk

Dans, sang og humor på højt plan fejede fordomme om grønlændere af scenen på VIA University College i Aarhus. En flok studerende fra Grønland har i tre uger besøgt studerende i Aarhus, hvor de sammen har lavet et teaterstykke med fokus på grønlændernes styrke. Det blev en fest, hvor de spillede for fuld sal flere gange.

- Se min styrke, så ser jeg din. Hvis du løfter mig, så ser jeg dig. Det var en af de tekster, som torsdag kom fra Teaterscenen på Via University College i Aarhus, hvor der blev danset, sunget og spillet i kampen for at se Grønland og grønlænderne i et andet lys end seksuelle overgreb, selvmord og misbrug.

Mødet mellem pædagogstuderende

Det er blevet til i mødet mellem pædagogstuderende fra Sisimiut og VIA University College i Aarhus, som sammen har taget Kulturby 2017s slogan RETHINK til sig. De har i tre uger arbejdet på at knække koden for, hvordan vi bryder med tabuerne om grønlænderne. De 14 små fortællinger blev udført, så danskernes uvidenhed om grønlænderne blev hængt til tørre – på den sjove måde.

Der står to danskere på indlandsisen og er faret vild, da strømmen er gået på mobiltelefonen. De tør ikke spørge om hjælp, da de tror at grønlænderne er en slags kannibaler. De bliver mødt af to grønlandske kvinder, som redder dem ved at låne dem en gps og inviterer dem hjem til kaffe og X-Faktor.

Grønlændernes styrke

- Glæde, humor og klogskab. Det kan godt forenes. Det er Grønlændernes styrke, sagde skuespilleren Flemming Jensen i debatten, efter klapsalverne havde lagt sig og kagen – udformet som en sæl - var spist.

- Mildhedens land, som han kalder Grønland og måtte sige, at han var forelsket i det, han havde oplevet her og roste teaterstykket for at vise os, hvordan man i Grønland netop bruger musik og sang til at aktivere glæden, som vi ifølge ham godt kan lære noget af i Danmark.

Host og hak

En flok danske kvinder, forklædt som havnearbejdere kommer ind iført blå kedeldragter medbringende fiskekasser. De hoster og hakker og fløjter efter de to grønlandske piger, som kommer forbi. Det ender i et stomp-nummer, hvor koste og kasser takstfast kastes rundt.

Til debatten om, hvad der skal til at se grønlænders styrke deltog blandt andre Kulunnguaq Petersen, som er opvokset i Aasiaat og arbejder som psykolog i Det Grønlandske Hus i Aarhus. Hun blev som studerende også mødt med mange fordomme ud fra, at de fleste danskere kun kender grønlænderne fra torvene med en øl i hånden. Hun havde et bud på, hvordan hun lærte at håndtere det.

Lærte at styre vreden

- Vi skal ikke glemme vores historie. Men den er forbundet med meget vrede. Og jeg lærte at styre vreden og i stedet for at vende mig væk, prøvede jeg i stedet at fortælle om den viden, jeg har, som har ført til mange gode møder og positive oplevelser, sagde Kulunnguaq Petersen.

Den gamle grønlandske kultur viste sig også på scenen med maske og trommedans. Men det blev hele tiden brugt og vendt på hovedet. En dansk pige spørger en grønlandsk pige, om det er trommedans hun hører i hovedtelefonen. Det er det ikke – og alle mødes i en moderne dans og fortsætter over i en polka, hvor tilhørerne må klappe med i takt. Der bliver sunget en tak til far og mor og fortalt om gavebørn givet i kærlighed med så stor indføling, så tårerne må løbe både på scenen og hos publikum.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER