affald

Danmark vil betale oprydning efter USA

Efter en årelang strid, om hvem der skal betale for oprydningen på en stribe forladte amerikanske militæranlæg i Grønland, erklærer regeringen sig nu klar til at gribe til lommerne og afsætter 150 millioner kroner til oprydningen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen, landsstyreformand Kim Kielsen og Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen ses her til pressemødet efter rigsmødet på Christiansø.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen, landsstyreformand Kim Kielsen og Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen besøgte under rigsmødet på Christiansø det lokale udsalg af sild.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen, landsstyreformand Kim Kielsen og Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen ses her til pressemødet efter rigsmødet på Christiansø. Karen A. Motzfeldt, Formandens departementStatsminister Lars Løkke Rasmussen, landsstyreformand Kim Kielsen og Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen besøgte under rigsmødet på Christiansø det lokale udsalg af sild. Ritzau FotoStatsminister Lars Løkke Rasmussen, landsstyreformand Kim Kielsen og Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen ses her til pressemødet efter rigsmødet på Christiansø. Karen A. Motzfeldt, Formandens departementStatsminister Lars Løkke Rasmussen, landsstyreformand Kim Kielsen og Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen besøgte under rigsmødet på Christiansø det lokale udsalg af sild. Ritzau FotoStatsminister Lars Løkke Rasmussen, landsstyreformand Kim Kielsen og Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen ses her til pressemødet efter rigsmødet på Christiansø. Karen A. Motzfeldt, Formandens departementStatsminister Lars Løkke Rasmussen, landsstyreformand Kim Kielsen og Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen besøgte under rigsmødet på Christiansø det lokale udsalg af sild. Ritzau Foto

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, har onsdag underskrevet en hensigtserklæring. Den afsætter fra næste år og fem år frem 30 millioner kroner om året til oprydningen i det gamle metalskrot og andet miljøskadeligt affald.

Bidrag kan øges

Hvis det skønnes nødvendigt, kan bidraget forlænges. Det fremgår af hensigtserklæringen, som blev underskrevet på årets rigsmøde på Christiansø.

Kim Kielsen havde forud for mødet netop varslet, at han kom til Danmark med et krav om at få ryddet op i det gamle baseskrald.

Grønlandsk arbejdskraft prioriteres

Sideløbende med udsigten til de 150 millioner kroner kan de grønlandske myndigheder også glæde sig over, at parterne er blevet enige om at drøfte, hvordan grønlandsk arbejdskraft og grønlandske virksomheder bedst muligt kan indgå i oprydningen.

Den endelige aftale forventes underskrevet til efteråret.

Ud over millionerne til oprydning i de forladte amerikanske anlæg har den danske regering lovet at rydde op på den tidligere flådestation Grønnedal på Grønlands sydvestlige kyst.

Dansk ekspedition

Samtidig er en dansk ekspedition netop nu ved at pakke det sidste grej, inden den hen over sommeren rejser til det nedlagte amerikanske baseanlæg på indlandsisen, Camp Century.

Her efterlod amerikanerne i 1967 op mod 9000 ton affald og dumpede kølevand fra en atomreaktor i isen.

De danske forskere skal i første omgang undersøge, hvornår afsmeltningen af is i området kan blive så voldsom, at det begravede affald bliver blotlagt.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS