valg

Sådan bliver deres dag

Det bliver en lang, nervepirrende dag for de to rivaler, Siumuts Kim Kielsen og IA's Sara Olsvig. Men hvad har de egentlig tænkt sig at lave?

Det bliver en lang dags rejse mod nat for de to spændte partiformænd. Her er det Siumut-formand Kim Kielsen
Og formand for Inuit Ataqatigiit Sara Olsvig
Det bliver en lang dags rejse mod nat for de to spændte partiformænd. Her er det Siumut-formand Kim Kielsen Leiff JosefsenOg formand for Inuit Ataqatigiit Sara Olsvig Leiff JosefsenDet bliver en lang dags rejse mod nat for de to spændte partiformænd. Her er det Siumut-formand Kim Kielsen Leiff JosefsenOg formand for Inuit Ataqatigiit Sara Olsvig Leiff JosefsenDet bliver en lang dags rejse mod nat for de to spændte partiformænd. Her er det Siumut-formand Kim Kielsen Leiff JosefsenOg formand for Inuit Ataqatigiit Sara Olsvig Leiff Josefsen
Offentliggjort

Krydsene er sat. Det skete lidt over klokken 9, hvor både Kim Kielsen og Sara Olsvig var forbi stemmeboksene i Katuaq i Nuuk.

Så foran venter – netop ventetid!

Og det bliver en lang dags rejse mod nat for formand for Siumut, Kim Kielsen, og formand for Inuit Ataqatigiit, Sara Olsvig.

IA-formanden erklærede ved valgstedet, at hun følte sig overraskende rolig her til morgen. Der var en god fornemmelse i maven.

- Så hvad skal resten af dagen gå med?

- Jeg skal til hiphop med min datter, og så skal jeg være sammen med partifællerne i løbet af dagen. Aftenen bliver mere privat, siger hun.

- Hvornår dukker du op i Inusssivik, multihallen, hvor IA'erne holder til?

- Jeg venter nok til, resultatet foreligger, svarer Sara Olsvig, som tilføjer, at hun håber, at vælgerne i dag stemmer med både hjerte og hjerne.

Se video: Masser af vælgere i Katuaq

Læs: Kielsen og Olsvig helt klar til den store valgdag

Ud at sejle
Kim Kielsen var i første omgang ret hemmelighedsfuld, da Sermitsiaq.AG udfrittede ham om dagens program.

- Nu får vi se. Det må tiden vise, lød det fra ham.

Det lykkedes dog at få lirket ud af partibossen, at han har planer om at tage ud at sejle i det gode vejr.

- Og jeg skal i hvert fald også en tur forbi havnen, sagde han.

- Hvordan har du det i dag?

- Jeg har det godt som altid. Stille og roligt. Man skal være glad, når man vågner om morgenen, ikke sandt?

Se to billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS