SOcialt

D: Uacceptabelt med manglende jobopslag

En række stillinger indenfor socialområdet i Qaasuitsup Kommunia er ikke blevet slået op. Demokraterne mener, at den siddende kommunalbestyrelse har svigtet.

Elisabeth Mathæussen mener, at Siumut og IA har svigtet på det sociale område

Ny koste fejer bedste, mener Demokraterne i Qaasuitsup Kommunia.

Og når det gælder socialområdet, så mener partiet, at der høj grad trænger til at blive fejet grundigt.

AG kunne fortælle, at 55 stillinger indenfor socialområdet står ubesat. En del af forklaringen er, at stillingerne i hele seks måneder ikke er blevet slået op.

- Det er fuldstændig uforsvaligt og uacceptabelt, siger kommunalbestyrelseskandidat for Demokratiit, Elisabeth Mathæussen til Sermitsiaq.AG.

Fra socialområdet har men bedt om at få stillingerne slået op, men de er blevet stoppet i den afdeling som slulle gøre det.

Socialdirektør Henrik Soloy har overfor AG forklaret misæren med travlhed på grund af den kommende delig af kommunen.

LÆS: Krise på socialområdet - jobopslag blev stoppet

- De siddende politikere fra især Siumut og IA har ganske enkelt sovet i fire år, siger Elisabeth Mathæussen og peger på, at den seneste sag ikke er den første, hvor Qaasuitsup Kommunia kritiseres for håndteringen af socialområdet.

LÆS: Medlemmer af socialudvalget pjækker

Blandt andet har socialudvalgsformand Kristian Jeremiassen (S) kritiseret sine kollegaer for at pjække fra møderne.

- Det er meget vigtige sager, når det handler om det sociale område. Vi vil arbejde for, at der bliver rettet op på tingene, siger kandidaten, der opstiller i den nordlige del af Qaasuitsup Kommunia.

Demokraterne ønsker en hurtig undersøgelse af, hvorfor stillingerne ikke er blevet slået op.

Læs artiklen om de manglende opslag i AG:

Powered by Labrador CMS