personlige rådgivere

D: Skjult partistøtte i millionklassen til Siumut

Demokraternes Anda Uldum kritiserer det cirkulære, som giver medlemmer af Naalakkersuisut lov til at ansætte særlige rådgivere

- De særlige rådgivere er naturligvis formelt ansat i selvstyret, men heldigvis for Siumut fremgår det tydeligt af cirkulæret, at de særlige rådgivere skam godt må deltage i møder i naalakkersuisoqs parti, siger Anda Uldum, politisk næstformand for Demokraterne og medlem af Inatsisartut
Offentliggjort

Selvom det såkaldte ’Cirkulære om ansættelse og aflønning af særlige rådgivere for medlemmer af Naalakkersuisut af 1. januar 2014’ indtil videre kun har givet Naalakkersuisut og Siumut problemer, så lyder der kritiske røster over det fra Demokraternes Anda Uldum.

Han mener således, at der i bund og grund er tale om 'skjult partistøtte i millionklassen til Siumut'.

- De politiske partier i vort land modtager hver især et årligt partitilskud, der blandt andet bliver brugt på personale og ekstern konsulentbistand eksempelvis i form af rådgivning. Men det er åbenbart ikke nok for det dybt forgældede regeringsparti Siumut. Her vil man have mere personale og flere rådgivere, men man har åbenlyst ikke selv råd til at betale for det. Heldigvis har Siumut fundet en smart løsning - landskassen, og dermed skal skatteborgerne i stedet betale, påpeger Anda Uldum, politisk næstformand for Demokraterne og medlem af Inatsisartut.

Læs "Aleqas samlever tæt på Naalakkersuisut"

Fordel for Siumut
Siumut har ifølge Anda Uldum ’i al hast’ fået udarbejdet cirkulæret med særlige rådgivere, der er trådt i kraft 1. januar. Med cirkulæret i hånden kan medlemmer af Naalakkersuisut ansætte hver én særlig rådgiver, mens formanden for Naalakkersuisut kan ansætte et ubegrænset antal særlige rådgivere.

- De særlige rådgivere er naturligvis formelt ansat i selvstyret, men heldigvis for Siumut fremgår det tydeligt af cirkulæret, at de særlige rådgivere skam godt må deltage i møder i naalakkersuisoqs parti, og at de også godt må stå for kontakten til partiorganisationen. Det nye cirkulære giver med andre ord mulighed for, at Aleqa Hammond kan ansætte et ikke nærmere bestemt antal rådgivere, mens de seks øvrige siumuttere i Naalakkersuisut kan ansætte hver én, fremhæver Anda Uldum.

De særlige rådgivere får løn på kontorchef-niveau.

Powered by Labrador CMS