bygdekonference

D: Pilersuisoq er et levn fra fortiden

Medejerskab kan bane vejen til bedre vareforsyning i bygderne, mener Demokraterne

Demokraternes Michael Rosing er ikke tilhænger af organisationsstrukturen i Pilersuisoq

Demokraterne foreslår, at befolkningen i bygderne bliver medejere af Pilersuisoqs butikker og foreslår en anden form for styring af bygdebutikker. Det kom frem under debatten i Inatsisartut torsdag, hvor der var debat om vareforsyningen af bygder og yderdistrikter.

Læs: Tasiilaq løber tør for flydende mælk

Det er medlemmer af Inatsisartut for Atassut Gerhardt Petersen og Knud Kristiansen, der har fremsat forslag om forespørgselsdebat om bedre vareforsyning af bygder.

Forsonings kommission
Kullorsuaq er løbet tør for Coca Cola, hvor en halv liter cola var til salg for 200 kroner på det sorte marked. Nu er Tasiilaq også løbet tør for flydende mælk, hvor befolkningen må nøjes med mælkepulver indtil første skib kommer den 18. juni.

Læs: Mangel på varer: 200 kroner for cola

Vareforsyningen af yderdistrikter halter
Der er bred enighed i Inatsisartut omm at vareforsyningen af yderdistrikter halter. Demokraterne kritiserer organisationsstrukturen i Pilersuisoq for at være en af årsagerne til den haltende vareforsyning.

- Pilersuisoq er et levn fra den fortid, vi har så mange problemer med, at vi ønsker en forsoningskommission for at gøre op med den. Hvorfor beholder vi det mest synlige og håndgribelige symbol på den politik, som først hjemmestyret og nu selvstyret var en modreaktion imod?, spørger Michael Rosing fra Demokraterne.

Demokraterne foreslår, at bygdebeboere bliver medejere af bygdebutikker, og at styringen af vareforsyningen bliver flyttet til de enkelte bygder.

Powered by Labrador CMS