landsplanredegørelse

D: Vi må planlægge bygdernes fremtid

Randi V. Evaldsen gør opmærksom på, at partiet aldrig har haft planer om at lukke bygder, men de ønsker en prioriteringsliste

Randi Vestergaard Evaldsen (D) mener at det er nødevndigt at prioritere

Demokraternes formand, Randi V. Evaldsen, som også er naalakkersuisoq for finanser og råstoffer sidder på sit kontor i den røde Selvstyrebygning og taster på sin computer. Hendes lyse skulderlange hår er sat op i en knold i nakken.

– Du sætter dig bare ned, jeg skal lige have sendt denne mail af sted, siger hun.

LÆS: Anbefaling: Bosteder skal ikke behandles ens

Beskyldninger om bygdelukninger
Dagene forinden har det fyget med be­skyldninger fra alle sider i landet mod hen­ des parti om, at de altid har haft en politik med at lukke de bygder, der ikke kan betale sig at drive. Årsagen til de beskyldninger er redegørelsen »Den nødvendige prioritering, Landsplanredegørelsen 2016«.

LÆS: Landsplanredegørelse skrottet

Nødvendigt at prioritere
Randi V. Evaldsen nåede aldrig at præsen­tere den for offentligheden, selvom det er hendes departement, der har ansvaret for den. Departement valgte nemlig at tage den af bordet dagen før præsentationen.

– Og vi er gået i gang med at forberede næste års redegørelse, skynder hun sig at tilføje.

LÆS: IA vil bevare bygderne

Hun har dog fortsat den holdning, at det er en vigtig redegørelse, selvom den er upopulær og blev trukket tilbage.

– Den viser os fremtiden og forudsiger, at borgerne i bygderne og i de mindre steder vil flytte til de større steder. Det synes jeg er meget vigtigt at debattere, så vi kan lægge en plan for fremtiden, siger hun.

LÆS Demokraternes Ungdom: Siumut flygter fra ansvaret

Læs mere om tankerne bag redegørelsen i Sermitsiaq:

Powered by Labrador CMS