valg

D-formand beklager uran-bommert

Demokraterne går ikke ind for en folkeafstemning om uran, fastslår partiets formand Anda Uldum

Demokraternes formand Anda Uldum

Ups!

Mange seere, lyttere, valgkandidater og andre folk på gymnasiet i Nuuk fik søndag serveret noget af en bommert.

Det skete, da politisk uerfarne Tillie Martinussen, som stiller op til Inatsisartut-valget for Demokraterne, kom til at dumme sig gevaldigt under det sidste store vælgermødet inden fredagens valg.

Partierne blev afslutningsvis spurgt, om de går ind for en folkeafstemning om uran, hvortil svaret fra Tillie Martinussen højst overraskende lød:

- Vi kan se, at 75 procent af befolkningen gerne vil have en folkeafstemning, så derfor er vi nødt til at sige ja til, at vi støtter det.

Se stort galleri: Sidste store vælgermøde i direkte TV

Læs: Livlig debat på sidste store vælgermøde

Formand: Det er beklageligt
Dermed havde Demokraterne ændret deres tidligere holdning 180 grader, hvilket siden har fået Demokraternes formand Anda Uldum til at dementere Martinussens uran-bommert.

- Nej, vi har ikke ændret mening. Det kan være, at det forkerte kom ud midt i kampens hede. Det er beklageligt, siger Anda Uldum til Qanorooq.

Ifølge Tillie Martinussen blev hun ’fanget på det forkerte ben’, da hun på vælgermødet kom til at sige, at Demokraterne støtter en folkeafstemning om uran.

Sermitsiaq.AG’s læsere får i øvrigt i dag, tirsdag, mellem klokken 9 og 11 mulighed for at bombardere Demokraternes formand Anda Uldum med spørgsmål. Læs mere here

Powered by Labrador CMS