straf

D: 50 år for voldtægter

Forbrydelser mod børn – og kvinder – er et gigantisk problem.Nu melder et flertal i Inatsisartut ud, at hammeren skal falde langt hårdere over forbryderne.

Der er ved at danne sig bred enighed i Inatsisartut om, at børnemishandlere og voldtægtsforbrydere slipper for let fra deres forbrydelser. Demokraterne og Siumut, der tilsammen tæller et flertal på 17 mandater, appellerer til, at strafferammerne overvejes og hæves bastant.

Det skriver AG.

- Vi mener, at de nuværende foranstaltninger er alt for milde. Og vi vil bakke 110 procent op bag de partier, som ønsker stramninger. Vi har endnu ikke hjemtaget kriminalområdet fra staten, men vi ønsker handling; og gerne hurtig handling, siger Nivi Olsen fra Demokraterne til AG.

Hun påpeger, at sexforbrydernes ofre må leve med de dybt traumatiserende efterveer af overgreb i mange år.

- Hvis man nu forestillede sig, at seksualforbrydelser mod børn blev straffet med 50 eller 60 års anstaltsanbringelse, hvad så? Det vil vi gerne høre de andre partiers mening om. Det er dén retning, Demokraterne hælder til, siger Nivi Olsen.

Der er generelt opbakning til en skærpelse af straffen, dog uden at de øvrige partiet lægger sig fast på et bestemt antal år.

Læs mere om planerne om at skærpe straffen i AG:

Powered by Labrador CMS