Chefredaktøren anbefaler: PKA ser stort potentiale i at udvikle turismen

Flere store danske pensionskasser er klar til at åbne deres megastore pengekasser og investere i grønlandske infrastrukturprojekter.

I første omgang er det udvidelserne af landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat og tilsammen Grønlands hidtil største infrastrukturprojekt, pensionsselskaberne har kig på.

En dansk-grønlandsk investeringsfond, der kan sende flere milliarder af kroner til at arbejde i Grønland, kan dermed blive den næste milliardfond, pensionsselskaber og staten realiserer sammen.

Den kan se dagens lys i kølvandet på, at statens udviklingsfond med staten og seks pengestærke danske pensionskasser i ryggen i begyndelsen af juni etablerede sin største fond nogensinde. Den har navnet Danish SDG Investment Fund.

Foreløbigt har fonden fået tilsagn om 4,1 milliarder kroner til investeringer i 30 udviklingslande, heraf 2,4 milliarder kroner fra pensionsselskaberne.

Hvis man ønsker at drøfte, hvordan man kan lave noget i Grønland, så vil vi altid stille op, siger Peter Damgaard Jensen, topchef i PKA, et af Danmarks største pensionsselskaber.

Ligeledes i begyndelsen af juni i forbindelse med rigsmødet åbnede statsminister Lars Løkke Rasmussen, Venstre, og formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, Siumut, ballet for dansk medfinansiering af lufthavnsprojekter i Grønland.

En fond er et af de finansieringsinstrumenter, de to regeringsledere ønsker skal undersøges til eventuelt at sætte i spil til at skyde penge i infrastrukturprojekter.

Det er muligheden for at få kickstartet en udviklingsfond til medfinansiering af det selvstyreejede Kalaallit Airports lufthavnsudvidelser i Nuuk og Ilulissat, der får tre store pensionskasser i Danmark ud af busken.

De tre pengekasser er ATP, PKA og Pensam. De to første er med i Danish SDG Investment Fund.

Hvis Grønland skal have udviklet turismen, kræver det mere og bedre infrastruktur, for eksempel større lufthavne, fastslår PKAs administrerende direktør, Peter Damgaard Jensen.

For mig er der ingen tvivl om, at der under de rigtige konditioner burde være nogle kæmpe muligheder for at udvikle den grønlandske turisme. Især når man ser, hvad det er lykkedes Island at få sat i værk på det felt. Hvis Grønland har faciliteterne, så det jo et fantastisk land at komme til for turister, siger Peter Damgaard Jensen.

PKA har tidligere været i dialog med det australsk ejede Tanbreez Mining Greenland om at skyde penge i det mineprojekt omkring sjældne jordarter i Sydgrønland.

Men drøftelserne løb ud i sandet. Efter en række års tilløb er tiden tilsyneladende moden til, at pensionsselskaber igen overvejer at tage et ansvar for udviklingen i Arktis ved at investere i projekter i Grønland. Selskaberne er sat i verden for at investere og låne penge ud for at sikre et godt og solidt afkast til deres medlemmer og pensionsopsparere.

Danmarks største pengetank, ATP, som sidste år scorede lige under 30 milliarder kroner før afkast og omkostninger, har ligesom PKA Grønland i kikkerten.

I ATP ser vi åbent på de investeringsmuligheder, der byder sig. Det afgørende er, at det risikojusterede afkast er tilfredsstillende. Vi er åbne for dialog med alle, der har et godt tilbud, siger Stephan Ghisler-Solvang, pressechef for ATPs pensions- og investeringsforretning.

En tredje stor pensionskoncern, Sampension, investerer blandt andet sine penge i Danmark. Men selskabet er også klar til at se på investeringer i en fond til medfinansiering af milliarddyre lufthavnsprojekter i Grønland.

Vi vil selvfølgelig se mere velvilligt på at investere en sådan fond, end hvis det var en fond til investeringer i en anden lillebitte økonomi i små udviklingslande for eksempel i Afrika, Stillehavet eller Caribien, siger investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen.

Er tiden moden til at etablere en sådan fond?

Vi ser positivt på etablering af en fond, hvis der bliver brugt god tid til at tænke sig grundigt om og få strukturen for fonden på plads. Der er i øjeblikket gang i Grønland, der har en høj økonomisk vækst. Derfor er det en god ide at tage projekterne op på et tidspunkt, hvor der ikke er behov for, at Grønland vokser hurtigere inden for byggeri og anlæg, end det gør nu. Når man skal sætte lufthavnsprojekterne i gang, er det måske værd at gøre det på et tidspunkt, hvor man undgår overophedning af økonomien. Så derfor behøver man nødvendigvis ikke at tage det første spadestik til udvidelse af en lufthavn allerede til næste år. Vi skal sikre en fond, der er kommercielt bæredygtig. Og investeringer i anlæggelse af lufthavne skal ikke forceres. For os er det meget vigtigt, at der ikke bliver investeret for hurtigt, siger Henrik Olejasz.

Pensionsselskaberne vil næppe røre ved, altså investere i lufthavns-projekter i Grønland gennem en fond, hvis de ikke i et forpligtende partnerskab med selvstyret kan regne med en eller anden form for afgifter eller lignende fra selvstyret for brugen af lufthavnene.

Grunden er, at bortset fra den nye lufthavn i Nuuk er Ilulissat og slet ikke Qaqortoq kommercielt rentable.

Det har adskillige gange været fremme i offentligheden, at især den planlagte Qaqortoq bliver en økonomisk belastning.

Statsministeren og formanden for Naalakkersuisut blev på deres møde i juni enige om at bede erhvervsministeren og naalakkersuisoq for erhverv og energi om at komme med forslag til en udvidelse af samarbejdet om at fremme danske erhvervsvirksomheders og pensionskassers kendskab til og muligheder for at investere i Grønland.

Mulighederne for og perspektiverne i at etablere en fælles udviklingsfond vil blive vurderet i den forbindelse, hed det i en udtalelse fra mødet.

Kim Kielsen og Lars Løkke Rasmussen blev således enige om, at undersøge, hvordan man i givet fald fra dansk side kan være med i finansieringen af dele af de milliarddyre lufthavnsprojekter i Nuuk og Ilulissat.

Der er ikke noget nyt at sige på nuværende tidspunkt, siger ledende pressesekretær Sabrina Drevsfeldt Theisen fra Statsministeriet.

Få adgang til hele avisen Sermitsiaq via linket herunder:

Sermitsiaq Uge 31 2018

Klik her for at læse