Gå til hovedindhold

Chefedaktøren anbefaler: Grønland kan ikke satse på høje metalpriser

Mineprojekter skal kunne løbe rundt selv i perioder med lave priser, vurderer geolog Ole Christiansen

Det kan undre iagttagere, at Grønland ikke kan levere zinkminer, når zinkpriserne de seneste år har været så høje, som de er, og når Grønland har to mineklare zinkprojekter på hylden.

Samtidig domineres efterforskningen af projekter med indhold af metaller eller mineraler, som har investorernes interesse ”lige her og nu”, og ikke så meget på mineprojekter som er relevante på 10-20 års sigt, nemlig den tid det typisk tager at finde og udvikle nye miner. Denne fremgangsmåde giver efterforskningsaktiviteter her og nu, men med stor chance for, at ”toget er kørt”, når minen langt om længe er klar til at komme i produktion.

”Window of opportunity”

Når man ser historisk på metalmarkeder, dominerer perioder med lavere priser, afbrudt af korte perioder med højere priser. Derfor ser vi oftest, at mineprojekter søger at ramme en opstart, der falder sammen med jubelpriser. Man søger at ramme et kort tidsvindue, som kan sikre en tilbagebetaling af de meget høje anlægsinvesteringer, der er i minebranchen.

Men man kan ikke planlægge sig ud af et mineprojekt, særligt ikke i Grønland, hvor der er en ringe beslutningskraft, og hvor kun to af alle Grønlands historiske mineprojekter var klare succeshistorier.

Alle andre miner i Grønland har økonomisk været marginale eller direkte fiaskoer. Grønland har de sidste mange årtier endnu ikke leveret den succesmine, som landet har brug for. Succeshistorier, som trækker de rigtige mineselskaber til landet.

Optimisme i lønsomhedsstudier

Det er ikke for iagttagere nogen hemmelighed, at lønsomhedsvurderinger af mineprojekter ofte baseres på fremtidspriser, som er højere end de metalpriser, som hersker i dag.

Lønsomhedsstudiet for jernprojektet forudsatte en pris på jernmalm på mindst 100 dollars og leverede alligevel relativt beskedne forventninger til forrentning og forbavsende lav nutidsværdi, sammenlignet med andre jernprojekter i verden. Prisen på jernmalm har historisk set været lav, og kun i en yderst kort periode for otte år siden nåede prisen over de magiske 100 dollars. I mellemtiden nåede Grønland at få dollartegn i øjnene og en oppumpning af beskatningen af branchen.

Lønsomhedsstudiet for Kvanefjeldet (Kuannersuit) blev udformet for tre år siden. Forventningsbilledet blev baseret på markedseksperter fra Adamas Intelligence. Og forventningerne dengang var metalpriser i 2019. Men markedet for sjældne jordarter har (endnu) ikke udviklet sig som forventet. Der er stadig et år at løbe på, før Adamas’ og Greenland Minerals’ prisforventninger skal indløses.
En fiaskohistorie: Prisudviklingen for jernmalm over 30 år i løbende priser. Den røde streg angiver prisforudsætningen på 100 dollars per ton jernmalm i London Minings lønsomhedsstudie.

Men prøv lige at indsætte markedspriserne (efterspørgselspriser), som anvendes i dag på de for Kvanefjeldets vigtigste produkter. De fem vigtigste sjældne jordarter i lønsomhedsstudiet er neodym, dysprosium, praseodym, yttrium samt terbium, som samlet står for 80 procent af indtjeningen fra projektet. Priserne for disse fem sjældne jordarter følges af blandt andre www.kitco.com og af www.metalary.com. Forskellen i værdien af en årsproduktion som angivet i lønsomhedsstudiet målt mod en tilsvarende værdi i henhold til dagens efterspørgselspris giver en manko på -146 millioner dollars for disse fem metaller. Da mange af de øvrige sjældne jordarter også er faldet i værdi, vil den samlede effekt være en manko på omkring -160 millioner dollars. Det er omkring én milliard kroner mindre i kassen årligt på den konto.

Greenland Minerals har annonceret en udnyttelsesgrad, der er bedre end forventet i lønsomhedsstudiet, som for en del vil kunne forbedre tallene. Men selskabet har fortsat høje anlægsinvesteringer at slås med, uanset at selvstyret i et Offentligt-Privat-Partnerskab angiveligt vil stå for etableringen af et vandkraftværk i Johan Dals Land (ifølge pressen i Australien), hvilket vil spare Greenland Minerals anlægsinvesteringer i størrelsesordenen 530 millioner dollars (ca. 3,5 milliarder kroner).

Muligheden for at andre end mineselskaberne finansierer infrastrukturprojekter, er et vigtigt element i Grønlands mulighed for at opnå global konkurrencedygtighed.

Konkurrencedygtighed

Ifølge koalitionsaftalen, som er indgået af Grønlands nye regering, skal Grønland gerne opbygge minebranchen, således at der opnås konkurrencedygtighed med det globale marked.

Grønland har umiddelbart to skruer, som landet kan justere på:

- Omkostningsniveauet

- Beskatningen

De øvrige forhold er enten naturgivne eller styret af det globale marked, hvor Grønland ikke har nogen indflydelse. Så længe vi ikke ændrer på noget, skal mineralforekomster i Grønland være større og rigere end i andre lande for at kunne være konkurrencedygtige.

Omkostningsniveau

Et væsentligt element i Grønlands manglende konkurrencedygtighed i dag er den begrænsede infrastruktur og de meget høje anlægsomkostninger. Det er tilsyneladende en naturlov, at det skal være dyrt at bygge i Grønland. En analyse betalt af selvstyret for nogle år siden pegede på ”manglende konkurrence” i byggebranchen i Grønland som en af flere årsager til det høje omkostningsniveau. Hvordan kan Grønland afhjælpe det høje omkostningsniveau? Kan man for eksempel halvere byggeomkostningerne i Grønland? Hvis dette på en eller anden måde er muligt, er der store besparelser at hente, ikke bare for minebranchen, men også for hele samfundet.

Hvis vi kan bringe omkostningsniveauet ned, kan det have en stor, gavnlig virkning for Grønlands konkurrenceevne. Men dette vil tage mange år at aktivere i Grønland, for omstillingsparatheden i Grønland er yderst begrænset.

Beskatning

Grønland har justeret beskatningen af mineselskaberne, således at beskatningen rimeligvis svarer til beskatningen i de lande, vi gerne vil sammenligne os med. Som for eksempel Sverige og Finland. Grønlands justering af beskatningen er sket uden, at der samlet er sket en vurdering af landets konkurrencedygtighed. De seneste ændringer er sket i kølvandet på en tidsperiode, hvor metalpriserne globalt var ekstremt høje. Efterfølgende har man behændigt holdt fast i dette høje skattetryk med henvisning til, at man ville afstå fra at føre en siksak-politik.

Grønland fravælges

De seneste år har vi set adskillige nye, mulige investorer i efterforskningen af Grønlands undergrund. Efter en tids sondering vælger mange af disse investorer Grønland fra.

På basis af regnskaber fra selskaberne opgør Grønland årligt investeringerne i mineralefterforskning i Grønland. Tallene ganges med faktorer for at indarbejde selskabernes overhead-omkostninger, og investeringerne uden overhead udgør typisk 2/3 af de resulterende investeringsbeløb. En stor del af selskabernes investeringer vedrører aktiviteter udenfor Grønland, hvilket betyder, at det blot er i størrelsesordenen 1/3 af de årlige investeringer, der lægges i Grønland.

Investeringstakten for tidlig-fase undersøgelser er meget lav. Mere end 90 procent af investeringerne sker i områder, hvor der historisk er gjort fund. Meget lidt ny efterforskning foregår.

En bæredygtig udvikling af mineralpotentialet kræver investeringer i efterforskning på niveauet 500 millioner kroner årligt, altså en femdobling i forhold til i dag. Det er nødvendigt for at sikre en strøm af nye mineprojekter.

Grønland bør derfor arbejde hen imod en mildning af forhold, som forringer selskabernes konkurrenceevne og samtidig stramme op på brugen af lokale virksomheder og lokal arbejdskraft i forbindelse med mineralefterforskningen. Som tingene foregår i dag bruger mineralselskaberne i stor udstrækning udenlandske selskaber til logistik i Grønland samt udenlandsk arbejdskraft til relativt simple opgaver.

En samlet indsats er derfor nødvendig, hvis Grønland vil gøre sig håb om en plads i den globale mineverden. Det nytter ikke noget, at mineprojekter i Grønland kun kan eksistere under perioder med højkonjunktur. Målsætningen må være, at minerne økonomisk bør kunne løbe rundt i perioder med lave priser og derved sikre stabile arbejdspladser. Og minerne vil da tjene rigtigt godt i perioder med høje priser.

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER