Chef for Forsvarsakademiet: Kamp om Nordpolen er national forfængelighed

Et iskoldt hav under et flere meter tykt lag is med store sprækker og isskruninger, der kan blive op til 40 meter høje.

Med mindre man har masochistiske tendenser er Nordpolen næppe sted, man vil bosætte sig. Store dele af området er stadig uudforskede. Og skulle det vise sig, at Nordpolen gemmer på store mængder af olie eller gas, er profitten usikker.

Læs: Færøsk minister: Fornærmende kun at diskutere Arktis

Besværligt og dyrt
Dels fordi det vil være ekstra besværligt og dyrt at transportere råstoffer til udvinding, dels fordi når råstofferne kan hives op af undergrunden, vil det tidligst kunne ske om 20 år. Og til den tid spår mange prognoser, at olie- og gaspriserne næppe er blevet mere favorable på grund fremgangen inden for vedvarende energiformer.

Læs: ICC-ros til Taksøe-rapport

Vokseværk
Alligevel har Canada, Rusland og Danmark på sine egne og Grønlands vegne postet mange millioner af kroner på at vinde hævd over området overfor FN.

I Grønland og Danmarks tilfælde gælder påstanden ejerskab over 985.000 kvadratkilometer havbund i Det Arktiske Ocean – et krav som rækker hele vejen tværs over Nordpolen og videre til den russiske sømilegrænse.

Prioriteringen af de mange millioner af kroner til kontinentalsokkelkrav - og kapløbet i det hele taget undrer Nils Wang, der er kontreadmiral og chef for Forsvarsakademiet i Danmark.

Hvem har julemanden?
- Det handler om national forfængelighed, og hvem der kan prale af, om julemanden er dansk eller russisk, lød et opsigtsvækkende budskab fra kontreadmiralen, da den såkaldte Taksøe-rapports Arktiske fokus blev præsenteret på Københavns Universitet ved et arrangement, som Udenrigspolitisk Selskab stod bag.

Nils Wang har selv været med til at skrive Taksøe-rapporten og stiller spørgsmålstegn ved Nordpols-kapløbet på grund af den umiddelbart tvivlsomme værdi af ejerskab over området.

Læs: Ny rapport: Danmark bør satse mere på Arktis og Grønland

Signalpolitisk værdi
Peter Taksøe, ambassadør og særlig rådgiver for Danmark i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, er uenig med kontreadmiralen. Han fremhæver områdets signalpolitiske betydning og værdi i Nato-sammenhæng.

- Man skal ikke glemme, at hvis Nordpolen bliver en del af Danmark og Grønland, så er det os, som kan bestemme, hvad der sker i området. Den kontrol betyder faktisk en del. Man skal ikke glemme, at Rusland opfatter sig selv som en arktisk stormagt, og det er generelt svært at forudse, hvad de kan finde på. Så hvis man kan afbøde så mange af deres træk, som muligt, er det værd at interessere sig for Nordpolen, mener Peter Taksøe.

Læs: Forsker støtter Aleqas kritik af Taksøe-rapport

Ingen skrækhistorier
Normalt taler militære folk sjældent en trussel ned – og nærmest aldrig i sparetider. Så i denne sammenhæng er det værd at hæfte sig ved, at chefen for Forsvarsakademiet i flere år har nedtonet skrækhistorier om krig og konflikt i Arktis.

Et budskab han også gentog, da Taksøe-rapportens Arktis-fokus blev diskuteret i Udenrigspolitisk Selskab.

- Naturressourcerne og områderne med råstofferne er allerede fordelt og indlemmet i grænser i Arktis. Så der er ikke nogen tvister der, understreger Nils Wang.

Maner til fred og ro
Han peger også på, at Rusland lavpraktisk kun kan fungere som en arktisk stormagt, så længe landet har goodwill, viden og materialer fra andre lande. Derfor har de også en egeninteresse i at fastholde den gode, fredelige stemning i Arktis.

- Jeg vil dog ikke afvise, at der kan ske konflikter i Arktis. Men så vil det være et 'spill over' på grund af konflikter andetsteds i verden. For eksempel på grund af Ukraine-konflikten eller konflikter i det sydkinesiske hav, vurderer Nils Wang.

Et ubetydeligt europæisk land
Den største sikkerhedspolitiske trussel, mener Nils Wang, er, hvorvidt Rigsfællesskabet er bæredygtigt, og Danmark er fornuftig nok til at holde sammen på det.

- Ellers risikerer vi, at Færøerne og Grønand bliver kastebolde, og at Danmark bliver reduceret til endnu et ubetydeligt europæisk land, vurderer chefen for Forsvarsakademiet, som understreger, at Grønland næppe skal bekymre sig om at blive besat af nogen.

- Skulle det ske, ville det bedste, som Arktisk Kommando kunne gøre, være at glemme dem henover vinteren og så hente dem om sommeren for at sende dem tilbage i kister, sagde han.

Flere penge til kystvagten
Stod det til Nils Wang, skal der i stedet postes flere penge i kystvagten og beredskabet. Et budskab, som også Aleqa Hammond, medlem af Folketinget for Siumut, har plæderet kraftigt for.

I en kronik i sidste måned anklagede hun ligefrem Danmark for at svigte sine forpligtelser. Hun pegede på, at Nord- og Østgrønland er uden beredskabsdækning. Det er et svigt af de grønlandske borgere og en klar forskelsbehandling i forhold til rigsfællesskabets borgere bosat i Danmark, betonede Aleqa Hammond i kronikken, hvor hun også fremførte, at trods pinlig kritik af ansvarsområdet, konstateret af Rigsrevisionen i 2012, mangler fremskridtene stadig.