Vest Norden Travel Mart

Charmeoffensiv sat ind over for turistoperatører

De flere hundrede turistoperatører, der er i Nuuk til Vest Norden Travel Mart, den store turistmesse, får adskillige oplevelser med i bagagen hjem. De grønlandske turistoperatører har virkelig skruet op for charmen.

Yasuaki Yokokawa, Tokyo: - Mit firma har ansvaret for at sende japanske turister til Island, Færøerne og Grønland. Sidste år havde vi 22.000 japanere, der gæstede Island, og jeg vil tro, at vi fik 300 til Grønland. Kangerlussuaq og Ilulissat er meget populære, fordi naturen er så flot. Nordlys er også blandt de store hit. Specielt i vintersæsonen er det muligt at sende turister afsted, fordi flypriserne er lavere. Du må tænke på, at vi skal have en mellemlanding i København med overnatning, før vi kan komme videre til Grønland. Fra Island er der også en del, der bare skal have en grønlandsk oplevelse i Kulusuk. Et par timer kan være nok, fordi turisten føler, at han har ”rørt” ved Grønland. Nuuk er ikke så interessant. Den ligner så mange andre større byer, hvor man virkelig kan se forskellen mellem rig og fattig. Leiff JosefsenIrina Baranova, Paris: - Mit firma sælger rejser til Grønland og Sibirien og har gjort det i mange år. – De kunder, jeg har, er dedikeret rejser til de arktiske egne. Her er det især Ilulissat, der trækker. Det skyldes ikke mindst mine kunders kendskab til isbjergene gennem tv og dokumentarfilm. Ja Diskobugten sælger nærmest sig selv. Ønsket er typisk at komme til noget uberørt, langt fra de store turiststeder. Jeg har været i Grønland mange gange, og på denne messe er jeg især interesseret i at lave aftaler med operatører i Uummannaq. Vi skal ikke blot nordpå, men rigtig nordpå. Grønland er ikke tilgængelig for alle, men vi har unge som ældre kunder. Prisen afskrækker ikke, når man har besluttet sig for den helt ekstraordinære oplevelse. Det er blevet lettere at organisere individuelle ture heroppe, hvilket de unge især efterspørger. Leiff JosefsenAnne Kiel, Hannover: - Vi er et mindre tysk bureau, der charter et lille skib fra 60erne, som sejler tyske turister rundt i Diskobugten. Der er plads til 12 personer og der er to tyske guides med ombord. – Vi har succes med at sende turister på disse minicruises, hvor isbjergene og hvalerne storhitter. I 2016 havde vi cirka 100 turister i Grønland. Det er første gang, at jeg er her, og det er et rigtig godt program, der er lagt. Håber at kunne få nogle aftaler med lokale, så vi kan udvide vort program til også at have fokus på de landbaserede oplevelser, som dette land er så rig på. En tur på ti dage med vort lille charmerende skib koster mellem 50.000 og 60.000 kroner, hvor alt er medregnet. Leiff JosefsenHer bliver turistoperatørerne opdateret om de grønlandske seværdigheder. Her er det Ilulissat og Uummannaq, der bliver highligtet. Leiff JosefsenDer blev fotograferet flittigt om bord på Sarfaq Ittuk. Leiff Josefsen

Tirsdag var cirka 70 deltagere med om bord på kystskibet Sarfaq Ittuk, som sejlede deltagerne ud til Sermitsiaq i det flotteste vejr.

Overdådig frokost

Om bord fik deltagerne en overdådig frokost, der næsten udelukkende bestod af fiske og skaldyrsretter. Lidt kød skulle der dog også til, og hvad var mere naturligt end moskusokse og rensdyr.

Operatørerne, blev inddelt i hold, som fik en rundvisning til "stande", hvor hver enkelt region af Grønland blev præsenteret.

De professionelle branchefolk kunne inddeles i fire kategorier. Dem med adgangskort med en gul stribe var nok de mest interessante, idet de var "købere" og på jagt efter aftaler med lokale "sælgere", som vart udstyret med en blå stribe på deres kort. De grønstribede var gæster eller pressefolk, mens de røde var en del af staben, der fik arrangementet til at glide.

Solen stod højt over himlen og skibet stoppede på nordsiden af Sermitsiaq, så branchefolkene kunne opleve de rindende vandfald, før turen gik retur til Nuuk Havn.

Læs tre vurderinger om Grønland

I dag er der messedag og i morgen går turen hjemad for turistoperatørerne.

Sermitsiaq.AG har talt med tre turistoperatører, som er kommet for at skabe nye kontakter med lokale operatører her i landet. De kommer fra Japan, Tyskland og Frankrig. Læs om deres vurdering af Grønland som turistland under billederne herunder:

Powered by Labrador CMS