Catalonien

Catalansk separatistleder forlader eksil og kommer til Danmark

Carles Puigdemont, den catalanske separatistleder, forlader for første gang sit eksil i Belgien og tager til København for at deltage i en debat på Københavns Universitet.

Carles Puigdemont kommer til København

Det bekræfter lederen af Institut for Statskundskab, professor Mikkel Vedby Rasmussen.

Debatten, der finder sted mandag 22. januar, handler om den politiske situation i Catalonien og de udfordringer, som den spanske region står overfor.

Puigdemont skal debattere med professor Marlene Wind og professor Christian F. Rosbøll. Mikkel Vedby Rasmussen modererer debatten.

Puigdemont har siddet i eksil i Belgien siden slutningen af oktober. Hjemme i Spanien har myndighederne udsendt en arrestordre på ham for hans rolle i en omstridt afstemning om uafhængighed af Spanien, som blev afholdt 1. oktober.

Powered by Labrador CMS