ICC-topmøde

Canadas premierminister: ICC er et vigtigt forum

Inuit-organisationen ICC’ generalforsamling blev åbnet mandag med blandt andet velkomst fra Canadas premierminister Stephen Harper fra de Konservative

Velkomst fra Canadas premierminister Stephen Harper til alle 600 deltagere ved ICC' generalforsamling i Inuvik Canada. Billedet er fra 5. Juli, hvor Harper besøgte Calgary i Alberta

- Jeg ved, at mange af jer har krydset hele Arktis for at deltaget i dette vigtige forum, så derfor lad mig officielt byde jer velkommen til Inuvik og til Canada.

Det var premiereminister Stephen Harpers ord fra en storskærm til de 600 deltagere på ICC' generalforsamling i Inuvik, Canada.

Formiddagens åbningsceremoni bød blandt andet på traditionsrige trommedans fra Canada og officielle taler fra borgmester i Inuvik, Floyd Roland, og værten for generalforsamlingen ICC Canada ved formand Duane Ningaqsiq Smith, ICC’ formand Aqqaluk Lynge og Canadas premierminister Stephen Harper.

Læs: ICC-formand Aqqaluk Lynge lader stafetten gå videre

Læs: ICC-generalforsamling: One Arctic, One Future

Sikrer Canadas suværinitet
- Franskcanadierne erkender, at Inuit er en integreret del af vores fortid, nutid og især vores fremtid. Canadas inuit giver bidrag til en national identitet og bidrager til at sikre Canadas suverænitet, sagde premierministeren.

- Og som den oprindelige og vigtigste befolkningsgruppe i Canadas arktiske egne, er de (inuit- befolkningen, red.) i god position til at drage fuld fordel af de muligheder, som økonomisk vækst i Arktis indbringer og hjælper Canada, sagde Stephen Harper via en storskærm.

Læs: Aleqa klar til løvens hule på ICC-generalforsamling

- Venner, vi har alle det samme mål: Stærke og velstående inuitsamfund. Det er grunden til, at disse generalforsamlinger er så vigtige, derfor vil jeg gerne lykønske ICC Canada og den lokale vært, den regionale Inuvialuit selskab, for værtskabet af denne forsamling, og lad mig ønske jer alle et behageligt og produktivt møde, sagde Stephen Harper i sin ét minut lange tale ved åbningen af ICC' generalforsamling.

Læs alle artikler om ICC her

Powered by Labrador CMS