territorialt krav
Canada om Dansk-grønlandsk Arktis-krav: Det er fint med os
Canada vil som kongeriget Danmark gøre krav på Nordpolen og havbunden omkring. Vi løser det fredeligt, siger ambassadør
Det dansk-grønlandske krav om ret til Nordpolen og 895.000 kvadratkilometer havbund i Arktis giver ikke anledning til ballade med Canada.
Også selvom det store naboland i Arktis ligeledes vil hævde retten til Nordpolen og andre dele af det danske kravområde.
Det siger Canadas ambassadør i København, André François Giroux.
- Vi vidste godt, at kongeriget Danmark ville gøre krav på nogle af de samme områder, som Canada vil gøre. Nogle fremstiller det, som om det er meget kontroversielt, men det er det ikke. Det er helt standardprocedure, siger han.
Læs: Nu gør vi krav på Nordpolen
Læs: Ekspert: Dansk-grønlandske Arktis-krav har gode chancer
Kravene om retten til de undersøiske områder i Arktis behandles af en særlig kommission i FN, der skal afgøre, om ansøgerlandene rent videnskabeligt kan siges at være sammenhængende med havbunden.
Dermed kan kommissionen meget vel kom frem til, at flere landes kontinentalsokler er i forbindelse med den samme havbund, og så er det op til landene selv at forhandle sig frem til, hvem der skal have hvad.
Læs: Greenpeace frygter baggrunden for Arktis-krav
Ifølge André François Giroux er der imidlertid heller ingen grund til at tro, at sådanne forhandlinger vil medføre en konflikt mellem det danske rigsfællesskab og Canada.
- Jeg kan selvfølgelig ikke forudse fremtiden, men det, jeg kan sige, er, at både Canada og Danmark er meget optaget af, at de uenigheder, der måtte opstå, skal løses gennem den internationale lovgivning på området, siger ambassadøren.
Danske diplomater indleverede mandag på vegne af rigsfællesskabet kravet om de 895.000 kvadratkilometer til FN i New York.