Gå til hovedindhold

Camp Century: Udenrigsministeren kender ikke 'Manden uden skygge'

Udenrigsministeriet har ingen oplysninger om Erik Jørgen-Jensen, der efter eget udsagn var stationeret på Camp Century af forsvarets efterretningstjeneste

I april kunne DR i en radio dokumentar fortælle om Erik Jørgen-Jensen, der fortalte, at han skulle holde øje med Camp Century for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Meget få kendte tilsyneladende til hans udstationering, og amerikanerne kaldte ham derfor 'Manden uden skygge'.

Kan ikke finde oplysninger

DR-udsendelsen har givet anledning til at Folketingets Udenrigsudvalg har spurgt Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) om ministeriet kendte til Erik Jørgen-Jensen. Men heller ikke her har Erik Jørgen-Jensen tilsyneladende kastet nogen skygge.

- Udenrigsministeriet (har) siden den første radioudsendelse om 'Manden uden Skygge' igen gennemgået gamle aktpakker med dokumenter og mikrofilm. Udenrigsministeriet har de gennemgåede materiale ikke fundet informationer om Erik Jørgen-Jensen eller fra Erik Jørgen-Jensen om disse oplysninger, fastslog Anders Samuelsen (LA) under et samråd med Udenrigsudvalget og Grønlandsudvalget.

Forsvarsministeriet undersøger

Erik Jørgen-Jensen fortæller til DR, at han var ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste. Dermed hører ansættelsen under Forsvarsministeriet, og her er man nu ved at lede efter oplysninger, fortalte Anders Samuelsen.

LÆS OGSÅ: Dansk efterretningstjeneste fulgte med i Camp Century

- Forsvarsministeriet er ved at undersøge de historiske forhold vedrørende forbindelsesofficerer for Thulebasen. Det gælder også for de eventuelle ansættelsesforhold for den medvirkende i radioudsendelsen, Erik Jørgen-Jensen. Vi afventer resultatet af den undersøgelse, sagde han i samrådet.

Sendte ugentlige rapporter

Den i dag 83-årige Erik Jørgen-Jensen valgt at stå frem i DR, for at eftertiden kan få indblik i, hvad der egentlig foregik den gang for over 50 år siden.

Udsendelsen tegner et billede af, at i det mindste Forsvarets Efterretningstjeneste har vidst en del mere om Camp Century, end man hidtil har givet indtryk af. Erik Jørgen-Jensen er stadig underlagt tavshedspligten og kan derfor ikke fortælle præcist, hvad han rapporterede hjem.

Men han fortæller dog, at han sendte ugentlige rapporter, samt at han især holdt øje med den mobile atomreaktor. Han observerede desuden en yderligere tunnel omkring en kilometer fra Camp Century, hvor der lå jernbaneskinner. Han fik ikke noget svar fra amerikanerne om, hvad de skulle bruges til.

Senere er det kommet frem, at USA havde planer om at placere 600 atomraketter under isen, som skulle flyttes rundt på skinner.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER