Bygdeskib under reparation i Aasiaat

Kranen på bygdeskibet Anguteq Ittuk er under reparationen i øjeblikket, og det betyder, at skibet må forblive i Aasiaat, indtil kranen er færdig-repareret.

Arkivfoto af bygdeskibet Anguteq Ittuk, der nu er under reparation i Aasiaat

Royal Arctic Line håber, at kranen på bygdeskibet Anguteq Ittuk, der er under reparation i Aasiaat, igen er i drift inden udgangen af denne uge.

Reparationen er dog lige nu gået i stå, på grund af mangel på reservedele.

- Disse er bestilt, og er i øjeblikket på vej mod Aasiaat med fly, skriver rederiet i en pressemeddelelse.

Anguteq Ittuk forsyner flere bygder i Diskobugten, derfor bliver varer og andet gods til Kitsissuarsuit, Akunnaaq, Niaqornaarsuk, Attu, Ikerasaarsuk og Iginniarfik forsinket, mens Kangaatsiaq, der besejles af Ivalo Arctica, ikke berøres af dette her.

Powered by Labrador CMS