Bygdeelever lærer engelsk via Skype

Frivillige lærere fra Canada og USA tager gerne en Skype-snak med bygdeelever i Qeqqata Kommunia, så skoleelevernes engelskundskaber styrkes.

Ved hjælp af Ipads kan bygdeelever komme i kontakt med engelsktalende lærere, som stiller sig til rådighed for en snak, så engelskkundskaberne bliver styrkezt.

Uddannelseschef Anna Heilmann, Qeqqata Kommunia, fortæller, at 11 bygdeelever i Sarfannguiet, der går i 4. klasse, netop har taget hul på fjernundervisningen, hvor man udnytter den fagre nye elektroniske verden.

Så langt væk som Indien koordineres indsatsen med ”The Granny Cloud” (bedstemødre på internettet, red.).

Mærkbar forbedring

Eleverne fra de forskellige bygder har allerede fået gavn af The Granny Cloud, da man ’tvinges’ til at snakke engelsk til de engelsktalende. The Granny Cloud har da også allerede vist sin styrke. Trintest i Napasoq i år er nemlig de højeste i Qeqqata Kommunia i 2018, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

- Vi håber også, eleverne her får gavn af det, nu snakkes der i hvert fald mere engelsk, siger skoleleder i Sarfannguit, Anna Lise Kreutzmann.

Powered by Labrador CMS