'Sinigit Meerannguaq’

Bygdeborgere hørte Juaakas vuggevise live

Juaaka Lyberth underholdt torsdag aften publikum i Niaqornaarsuk med sin vuggevise ’Sinigit Meerannguaq’

Arkivbillede af Juaaka Lyberth

Da Grønlands kulturhus Katuaq i Nuuk torsdag aften slog dørene op for den grønlandske premiere på ’Gravity’, befandt Juaaka Lyberth, der har skrevet vuggevisen ’Sinigit Meerannguaq’, som bliver afspillet kortvarigt i Hollywood-filmen, i bygden Niaqornaarsuk.

Her spillede han sin kendte vuggevise live i Niaqornaarsuks forsamlingshus.

- Publikummerne var glade og fornøjede efter koncerten, og nogle opfordrede mig til at blive i bygden vinteren over, så jeg kan underholde natten lang i den lange mørketid, fortæller Juaaka Lyberth til Sermitsiaq.AG.

Læs "Hollywood-film med Juaaka-musik hitter"

Hjalp med indsamling
Koncerten i Niaqornaarsuk var arrangeret af sangkoret Kuunnguaq. Kuunnguaq laver i denne tid indsamling til korets deltagelse i julekoncerten i Hans Egedep oqaluffia (på dansk: Hans Egede Kirke) i Nuuk.

Juaaka, som er i Niaqornaarsuk i forbindelse med afholdelse af afklaringskursus for ledige, havde tilbudt at deltage i koncerten for at støtte sangkoret.

Indtægten fra salget af hans cd’er og bøger gik 100 procent til sangkorets kommende rejse, ligesom Juaakas debutroman Naleqqusseruttortut blev solgt på aktion (akitsorterussilluni ) til stor fornøjelse for publikum.

Aftenen var julehyggeagtig med salg af blandt andet kaffe og kage. Sangkoret sang jul- og nytårssange - nogle af de sange, koret skal synge i Nuuk.

Juaaka spillede akustiske sange med og uden kor, læste op af egne digte og læste udpluk fra sin roman Naleqqusseruttortut og kommende spændingsroman Inukassak.

Læs "Clooney og Bullock flirter med Grønland"

Læs "Juaaka goes to Hollywood"

Guitarspiller leverede aftenens højdepunkt
Den unge guitarspiller Michael Petersen, som havde lånt sin guitar til Juaaka, leverede aftenens højdepunkt, da han akkompagnerede sangkoret med sangen 'Niaqornaarsuk, nuna asanartoq' - en hyldest sang til bygden, skrevet af Michaels mor, Sara Petersen.

- I næste uge holder jeg endnu et afklaringskursus, hvor der forhåbentlig også bliver tid til koncert med oplæsning og digte og uddrag af romaner. Sangkoret Kuunnguaq holder også koncert i Kangaatsiaq næste fredag, før koret drager videre til Nuuk - til den store julekoncert.

Powered by Labrador CMS