Bygdeboer: Vi kan ikke tvinges til at flytte til byerne

- Den største udfordring i vores bygd er, at vi mangler bygdens hjerte, som vi kalder det. Det er produktionsanlæg for fisk.

Det siger Benigne Løvstrøm fra bygden Kangersuatsiaq, der ligger ca. 50 kilometer sydøst for Upernavik i Nordgrønland. Hun er formand for bygdebestyrelsen i sin bygd og i Upernavik Kujalleq.

Hun deltager ved bygdekonferencen, som i disse dage afholdes i Hotel Hans Egede i Nuuk.

Læs: Bygdernes fremtid til debat

Manglen på produktionsanlæg

- Vi har ikke haft produktionsanlæg siden 2011, og siden har vi kæmpet for, at den igen bliver åbnet. Der er ellers nogen, der er interesserede i at åbne anlægget igen, men intet er sket endnu. Derfor håber vi virkelig på, at politikerne besøger os og ser forholdene, siger hun til Sermitsiaq.AG.

Benigne Løvstrøm er glad for, at der afholdes bygdekonference.

- Her kan vi møde Naalakkersuisut og andre politikere og komme med vores budskaber. For når politikerne ikke kommer til bygderne, så begynder de andre bygdeboere at tvivle på vores arbejde. Men til dagligt kæmper vi for at politikere kommer til bygderne. Så jeg er rigtig glad for konferencen, for her indser man, at bygderne har næsten de samme problemer, som vi ikke hører om til dagligt, fremhæver hun.

Bliver ikke besøgt af politikerne

- Hvad er det, I gerne vil vise til politikerne i jeres bygd?

- Det, vi altid håber på, er, at politkerne ser forholdene med deres egne øjne. Før har vi sendt billeder og vist, hvad det er vi mangler, men der bliver ikke reageret på vores henvendelser. Og for det andet bliver vi beskyld af landspolitkerne for, at vi ikke gør noget for at holde bygden i gang. Men vi kæmper, og vi gerne vil gerne vise det, vi arbejder med til daglig, siger hun.

Behov for byggeri

Benigne Løvstrøm nævner, at der mangler flere ting i Kangersuatsiaq. Bygden mangler borgersteder, tømrerværksted, indkvartering hvor man kan bo, steder hvor man kan vaske sig og tøjvaskerier.

- Vi misunder dem, der har de muligheder, for vi har ikke samme muligheder som alle andre byer og bygder. Og de besøgende mangler altid et sted, hvor de kan overnatte, og det blev drøftet her under konferencen. Det er jeg glad for, understreger hun.

Benigne Løvstrøm har bemærket, at Nuuk har langt bedre muligheder.

- Her kan man købe billige varer og mange tilbud, som du aldrig kan få i bygderne. Men jeg synes stadigvæk, at bygderne har en fremtid. Der er ellers store forskelle mellem byer og bygder, men vi skal kunne vælge selv, hvor vi vil bo henne. Og vi skal selv arbejde for at udvikle os i bygderne. Nogen prøver hele tiden at sige, at det er for dyrt at have bygder, men de bør respektere vores valg, at vi har valgt at bo i en bygd.

Respekterer andres valg

- Hvad ville du sige, hvis nogen sagde til dig, at du bør flytte til en by?

- Jeg ville sige, at jeg vil ikke flytte, hvis jeg ikke er parat til det. Og jeg plejer at sige, at personer vælger selv, hvor de vil bo henne og udforme deres egen liv. Dem, der vil flytte til byerne, flytter til byerne, mens bygdeboerne også selv får lov at blive i deres bygd. Jeg respekterer deres valg. Jeg vil aldrig sige til nogen, der vil flytte fra vores bygd, at de bør blive, for jeg respekterer deres valg, siger hun.

- Hvordan ser du Kangersuatsiaqs fremtid?

- At vi skal have en produktionsanlæg i bygden, som vi kæmper for. Vi har masser af fisk. Der er masser af torsk, der er hellefisk, stenbidder og krabber. Vi mangler ikke fisk, og det vi mangler er produktionsanlæg.