Dagligvarebutik

Butikskæde udvider forretning markant

Med en investering på knap to millioner kroner har butikskæden Pilersuisoq netop færdiggjort en tilbygning i forretningen i Aasiaat, og kan nu sælge nonfood-varer.

Pilersuisoq i Aasiaat
Personalet i Pilersuisoq i Aasiaat har haft travlt med at toptune og udvide butikken.

Alt inventar er samtidig blevet udskiftet, så butikken fremtræder med et langt mere moderne look, som butikken udtrykker det i en pressemeddelelse.

Udvidelsen af butikken med 100 kvadratmeter betyder, at man nu har plads til nonfood, hvilket kunderne har efterlyst, oplyser kædedirektør Finn Fabricius.

- Vi har har med ombygningen fået en flot butik,der kan måle sig med de største butikker i Grønland, siger kædedirektøren.

Powered by Labrador CMS