Bryghus sælger øl til Filippinerne

HECA har underskrevet en eksportaftale på Filippinerne

Nicolai Nissen, adm. direktør, Godthåb Bryghus

Fremover skal filippinnerne muligvis til at vende sig til øl med navne som Bâja og Umímak - med mindre man altså finder på filippinske navne til øllene fra Godthåb Bryghus.

HECA Nuuk A/S har nemlig underskrevet en eksportaftale med et nystartet selskab i Manila.

Ideen er at erobre et marked for øl den dyre end i landet, der har 100 millioner indbyggere.

- Selskabet, der kommer til at repræsentere os i Filippinerne, har fokus på eksklusive barer, high-end specialbutikker samt 5-stjernede hoteller og resorts, skrriver Nicolai J Nissen fra HECA Nuuk A/S i en pressemeddelelse.

Det drejer sig i første omgang om grønlandsk øl, men aftalen omfatter også andre typer af drikkevarer, som man dog ikke kan fortælle mere detaljeret om i øjeblikket.

Den nye importør får nu en periode til at opbygge et marked i Filippinerne. Der er tale om det nystartede SHIBUI ENTERPRISES, som ifølge HECA har en direktør med god erfaring i bagagen fra import og salg af drikkevarer på asiatiske markeder.

- Den første 40” container med grønlandsk øl er bestilt til Filippinerne nu, og vi sætter produktionen i gang her i Nuuk, skriver Nicolai J Nissen.

Øl fra Godthåb Bryghus findes allerede i butikker i Island. Næste mål er Kina.

Powered by Labrador CMS