Brun sten kan ændre grænsedragning i Arktis

På en bogreol på Øster Voldgade i København står en brunlig sten til pynt.

Den ser en smule undseelig og støvet ud. I hvert fald ligner den ikke noget, som har storpolitisk interesse.

Ikke desto mindre udgør den brunlige sten en brik i kampen for at få udvidet vores kongerige med et havområde nord for Grønland på hele 895.000 km2 - cirka 20 gange større end Danmarks landområde. Det skriver Videnskab.dk.

- En central del af vores argumentation for at området hører under det danske rigsfællesskab er, at området geologisk set hænger sammen med Grønland. Stenen er en vigtig brik i den bevisførelse, forklarer Christian Knudsen, som er geolog og seniorforsker hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Han er førsteforfatter på et nyt studie, der har stenen som en af sine ’hovedpersoner’ – og som løfter sløret for noget af det videnskabelige skyts, der har til formål at udvide Kongeriget Danmark.

Hentet i dybet

Stenen er hentet op fra mere end tre kilometers havdybde. Den blev fundet på en skråning på Lomonosovryggen – en kæmpestor undersøisk bjergryg, som strækker sig tværs over Polhavet fra det nordlige Grønland til Rusland.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvor mange kontinenter findes der?

Lomonosovryggen er centrum for det store havområde, hvor det danske rigsfællesskab har gjort krav på retten til at udnytte resurserne på havbunden og i undergrunden.

Rusland har imidlertid også gjort krav på en stor del af Lomonosovryggen, og det samme ventes Canada at gøre i de kommende år. Den undersøiske højderyg nær Nordpolen er med andre ord blevet centrum for en storpolitisk magtkamp.

- Det interessante ved kampen om Nordpolen er, at den ikke bliver udkæmpet af soldater, sværd og andre våben. Det er forskere som os, der skal levere skytset for at få Kongeriget til at vokse, konstaterer geologen Christian Knudsen.

Derfor har stenen kontinental oprindelse

I det nye studie fremlægger forskerne bevis for, at stenen vitterligt stammer fra det faststående fjeld på Lomonosovryggen, og at stenen – og dermed Lomonosovryggen – har kontinental oprindelse.

At Lomonosovryggen er et stykke kontinent er imidlertid langt fra nok til at fastslå, at det danske Rigsfællesskab skal have ret til at udnytte havbunden og undergrunden i området.

Læs mere på Videnskab.dk: Forsker: Danmark skal støtte Grønlands løsrivelse

Det endelige svar på, hvem der får lov at udnytte Lomonosovryggen afhænger for det første af, hvor længe det vil tage at færdigbehandle alle staternes - Ruslands, Canadas og Kongeriget Danmarks - ansøgninger (submissioner) om retten til Lomonosov-området. Denne proces vil formentlig vare indtil slutningen af næste årti

Men den politiske proces har ingen direkte indflydelse på GEUS-forskernes konklusioner, forsikrer Christian Knudsen.

- Vi er glade for at det har kunnet bruges i en sag der er af national betydning, men hos en forskningsinstitution som GEUS kan man bestille en videnskabelig undersøgelse, men ikke bestille nogen bestemte resultater, siger Christian Knudsen.