Arctic Winter Games

Brugseni takker for samarbejdet: AWG har været en stor gevinst

Arctic Winter Games har formået at samle befolkningen, lyder det blandt andet fra Kalaallit Nunaanni Brugseni

Arctic Winter Games har formået at samle befolkningen, siger direktør i Kalaallit Nunaanni Brugseni, Susanne Christensen

Arctic Winter Games sekretariatet i Nuuk lukker i denne uge, efter at have afholdt begivenheden i marts.

Kalaallit Nunaanni Brugseni takker nu for deres succefulde samarbejde. Direktør i butikskæden Susanne Christensen skriver i en pressemeddelelse, at vinterlegene har været en stor gevinst for befolkningen.

Læs: AWG2016 gav millionoverskud

Har samlet befolkningen
- Arctic Winter Games formåede at samle befolkningen. I Brugseni høstede vi nye erfaringer i, hvordan vi kan løse og håndtere en stor opgave i fællesskab. Erfaringer som vi kan bruge i vort daglige arbejde, fremhæver Susanne Christensen.

Og hun er glad over, at medarbejderne i Brugseni har fået nye kvalifikationer.

- Vores medarbejdere oplevede således et kompetence-løft. Kvalifikationer som ikke kun er til gavn for virksomheden men som også er til gavn for dem selv. I dag taler vi i Brugseni om AWG ånden – og bruger det aktivt i vores daglige ledelsesarbejde, siger direktør i Brugseni.

Læs: Frimærke giver 120.000 kroner til Arctic Winter Games

Løfte andre opgaver
Susanne Christensen er ikke i tvivl om, at andre opgaver kan løses sammen.

- Jeg tænker at mange nu er en erfaring rigere på hvad samarbejde kan løfte, lad os bruge den erfaring til også at løfte andre opgaver – Vi kan godt.

- Til slut en skulderklap til alle frivillige, lokalsamfundet samt virksomhederne! Vi gjorde en forskel, lyder det fra Susanne Christensen.

Læs: AWG-containere genbruges til den nye havn

Powered by Labrador CMS