Tasiilaq

Brugseni skal levere skolemad i Tasiilaq

Butikskæden har vundet opgaven efter en udbudsrunde

Foto fra Tasiilaq

Bedre og mere varieret mad i kantinen på skolen og på elevhjemmet i Tasiilaq. Det er hvad Kommuneqarfik Sermersooq forventer, efter at opgaven med at serverer mad for byens skolebørn har været i offentligt udbud.

Ensartet kvalitet
- Vi har ønsket at kunne tilbyde skolebørnene i Tasiilaq den samme kvalitet mad, som vi tilbyder i Nuuk. Derfor har vi sat opgaven i udbud, og valgt den leverandør, der kunne give den bedste pris på den kvalitet, vi kræver, oplyser skolechef i Kommuneqarfik Sermersooq, Jesper Madsen, i en pressemeddelelse.

Kontrakten blev vundet af Brugseni i Nuuk, der nu forpagter køkkenet i Tasiilaq.

Lokal arbejdskraft
Maden, der bliver serveret på skolen og på skolehjemmet, skal således stadig tilberedes i Tasiilaq, og den nye leverandør vil i så vidt omfang som muligt bruge lokal arbejdskraft fra byen.

Bedre forhold
Ud over den bedre kvalitet har Kommuneqarfik Sermersooq også opnået en bedre anvendelse af pengene på området, og besparelsen skal bruges til at skabe bedre forhold for de unge, der bor på elevhjemmet, oplyser kommunen.

- Jeg mener vi har fundet en rigtig god løsning, som sætter kommunen i stand til at give de skolebørnene langt bedre forhold, uden at bruge flere skattepenge, tilføjer Jesper Madsen.

Læs: Skolemadsordning i Nuuk får ny chance

Powered by Labrador CMS