elektronik

Brugbar elektronik for millioner smides ud

Der er op til 140 millioner kroner at hente årligt, hvis kasserede apparater blev genbrugt. Det har forskere fra Syddansk Universitet regnet sig frem til

Der er op til 140 millioner kroner at hente årligt, hvis kasserede apparater blev genbrugt. Det har forskere fra Syddansk Universitet regnet sig frem til

Hvert fjerde af de husholdningsapparater såsom kaffemaskiner og blendere, som vi smider ud, fungerer helt fint. Det viser en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet (SDU), hvor forskere har undersøgt vores kasserede elektronik.

- Det undrer mig, at folk smider så meget ud, som virker glimrende, siger ph.d.-studerende Keshav Parajuly fra SDU Livscykluscenter.

Mængden af apparater, som fortsat fungerede, var endnu større. Men nogle var gået i stykker, da de blev kastet ind i buret på genbrugsstationen.

- Store værdier går tabt. Hvis de elektronikprodukter, som virker, blev solgt videre til genbrug, så var der i hvert bur værdier for op til små 2000 kroner. Hvert år indsamles der 25.000 ton husholdningsapparater, så den samlede gevinst ved at genbruge dem er mellem 65 og 140 millioner kroner, siger han.

I et par uger har han stået på hovedet i lokale genbrugsstationers bure med kasserede små husholdningsapparater og billedskærme.

Op mod fem ton elektronikaffald fra otte forskellige genbrugsstationer i Odense er blevet inspiceret og testet. Resultatet var sørgeligt, hvis man går ind for genbrug. 22 procent af alle husholdningsapparaterne fungerede perfekt, mens det var tilfældet for syv procent af billedskærmene.

- Vi fandt kameraer, computere og endda en blender, som aldrig var kommet ud af indpakningen, siger Keshav Parajuly.

Der er ikke kun penge at tjene, hvis elektronikaffaldet systematisk blev sorteret og genanvendt. Miljøet ville være den helt store vinder.

- Populært siger man, at der skal fire planeter til, hvis hele Jordens befolkning skal have den levestandard, vi har i Vesten. Derfor bliver vi nødt til at tænke i cirkulær økonomi, hvor vi blandt andet reparerer vores ting i stedet for at smide dem ud, siger Keshav Parajuly.

Han har selv været med til at starte en såkaldt "Repair Cafe" i Odense. Tilsvarende findes i blandt andet Aalborg, Aarhus og København. Her kan man dukke op med sine defekte ting og få hjælp og vejledning til at fikse dem.

Idéen kommer blandt andet fra Flandern i Belgien. Her har de sat reparation af ødelagte ting i system. 4500 mennesker på kanten af arbejdsmarkedet arbejder med, at elektronik inklusive hårde hvidevarer, der leveres til genbrug, bliver sat i stand. Dermed er der en dobbelt samfundsgevinst ved genbruget.

Ifølge centerleder Henrik Wenzel fra SDU Livscykluscenter står vi i et vadested i vores måde at genbruge højværdiprodukter som elektronik.

- I dag smadrer vi dem bare til pindebrænde for at genvinde lidt af metallerne i dem. Men på den måde henter vi kun ti procent af værdierne ud af dem. Jeg er sikker på, at vi bliver bedre til at indhøste de værdier, og det er heldigvis også den vej, det går, siger han.

Forskerne fandt for eksempel ikke en eneste iPhone eller iPad på genbrugsstationen.

- Det skyldes, at der er opstået virksomheder, som lever af at opkøbe iPhones og computere for at sælge dem videre. Jeg håber, den tendens breder sig til andre produkter, siger Keshav Parajuly.

Ifølge Henrik Wenzel er det mest perspektivrige, hvis virksomhederne begynder selv at tage ansvar for deres produkter eller sågar eje dem.

- Når det gælder for eksempel computere, er folk trætte af løbende opgraderinger og måske villige til at betale en leje i stedet, hvis det ikke er dyrere end at købe computeren.

- Dermed får virksomhederne et større incitament til at holde produkterne ved lige samt nyttiggøre delene i dem i nye produkter, så på den måde kan sådan nogle leasingmodeller blive stort, siger han.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS