Brandalarm lukkede vej kortvarigt

Brandvæsenet i Nuuk måtte rykke ud til fabriksområdet syd for lufthavnen, da en uvarslet brandøvelse gik i gang torsdag formiddag. En spærring af vejen er ophævet.

I første omgang frygtede man det værste. En brand i en fabriksbygning tæt på lufthavnen i Nuuk.

Men der var tale om en uvarslet brandøvelse, hvor de forskellige myndigheder blev involveret og hvor politiet måtte lukke lufthavnsvejen, fordi brandvæsenet krævede en sikkerhedsafstand på 50 meter til området.

Er det ikke uheldigt, at en øvelse skal gå ud over trafikanterne?

- Sådan er det. Vi kendte ikke noget til øvelsen. Det er en del af en øvelse at afsløre, hvordan de forskellige myndigheder agerer i en sådan situation, oplyser vagtchefen hos politiet i Nuuk.

Øvelsen gik i gang klokken 10.38, hvor politiet straks blev varskoet. Derefter fik man etableret en vejafspærring, som nu er ophævet.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS