Ilulissat

Brand hos butik i Ilulissat opstået ved elinstallationer

Politiets undersøgelse af branden hos GH Data i Ilulissat viser, at branden er opstået i og omkring elinstallationerne i butikken

GH Data i Ilulissat nedbrændte den 20. oktober

Branden i butikken GH Data i Ilulissat den 20. oktober fik politiet i Ilulissat til at anmode beboerne i området omkring butikken om at blive indenfor, hvor beboerne på Mathias Storchip Aqq. og i Illumiut-området blev opfordret til at lukke vinduer og udluftning på grund af brandens kraftige røg.

Læs: Politiet i Ilulissat til borgere: Bliv indenfor

Nu har Politiet i Ilulissat sammen med assistance fra brandteknikere ved Kriminal Teknisk Center i Danmark undersøgt brandstedet.

Læs: Brandslukningen er i fuld gang i Ilulissat

Politiet i Ilulissat er nået frem til, at der ikke er formodning om, at der er begået en forbrydelse.

- Undersøgelsen viste, at branden var opstået i og omkring el installationerne, oplyser politiet i Ilulissat.

Efter endt undersøgelse og efter konstatering af brandårsagen blev brandstedet frigivet.

Se billeder: Sådan brænder GH Data i Ilulissat

Læs: GH Data ønsker ikke at kommentere branden

Powered by Labrador CMS