Gå til hovedindhold

Borgmester: Private vil investere knapt en milliard kroner i Kangerlussuaq

Hvis lufthavnen bevares er private klar til at bygge hotel på Køkkenfjeldet, og hvis vejen mod Sisimiut anlægges, er der hensigtserklæringer om flere overnatningsfaciliteter

Qeqqata Kommunias borgmester Malik Berthelsen (S) har siden sin tiltrædelse i maj 2017 underskrevet hensigtserklæringer med turismevirksomheder og investorerne, hvis der anlægges en vej mellem Kangerlussuaq og Sisimiut.

– Tilsammen ønsker de at opføre 838 senge i hoteller, lodges, hytter under forudsætning af, at vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq anlægges, siger han til Sermitsiaq og forklarer, at de kan fordeles med 386 senge nær Kangerlussuaq og de nuværende veje i området, 146 senge på strækningen omkring søen Tasersuaq og 306 ved Sisimiut og Aqqutkitsoq.

Usikkerhed
Men det skaber udvished og usikkerhed for investorerne, da der ikke er blevet sat dato for Kangerlussuaqs fremtid.

- Det indikerer, at Grønland for tiden misser disse investeringer, fordi der er usikkerhed om Kangerlussuaqs fremtid (hvilket der nu har været i alle 26 år siden USA lukkede basen) og på grund af manglende infrastruktur videre ud til kysten, siger borgmester Malik Berthelsen (S).

Investeringslyst
Qeqqata Kommunia estimerer, at en sengeplads inklusiv fælles faciliteter som restaurant, opholdsrum og så videre koster meget forskelligt afhængig af om det er et hotel, en lodge eller en hytte. 

- I alt nærmer vi os private investeringer på en milliard kroner, hvis vi får anlagt vejen. Altså 1 milliard kroner ud over vejens pris på 400-500 millioner kroner, siger borgmester Malik Berthelsen til Sermitsiaq.

Læs hele historien i den seneste udgave af Sermitsiaq. Køb avisen her:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER