Borgerne er inddraget i sjældne jordarts- og uran-projekter

Naalakkersuisoq for erhverv og råstoffer Jens-Erik Kirkegaard svarer her på Naja Carina Steenholdts læserindlæg, som tidligere i dag mandag blev bragt her på siden.

Du kan læse Naja Carina Steenholdts indlæg her

Jens-Erik Kirkegaard skriver i sit svar:

'I netnyheden 'Indledende høringer om uranmine er startet' fremfører Naja Carina Steenholdt (NCS) blandt andet, at 'beslutningen om minen i værste tilfælde kun er tre måneder fra at blive godkendt'.

Denne påstand er ikke korrekt. Lad mig kort forklare hvorfor.

Indledningsvis vil jeg gerne oplyse NCS om, at Inatsisartut ved forårssamlingen i 2014 vedtog en ændring af råstofloven, som kræver, at der skal gennemføres forhøringer af potentielle mineprojekter på et tidligt tidspunkt i forløbet. Råstofloven kræver nu, at der skal foretages forhøringer, en form for tidlig borgerhøring, hvor man har mulighed for at påvirke udformningen af den videre proces af behandlingen af et konkret råstofprojekt. Forhøringen sker på baggrund af det indsendte projektbeskrivelse fra det pågældende firma, der er interesserede i at påbegynde udformningen af et konkret mine-/råstofprojekt, i dette her tilfælde et sjældne jordarter/uran-projekt. Forhøringens varighed er 35 dage, hvor offentligheden har mulighed for at afgive deres kommentarer.

Den 29. august offentliggjorde Naalakkersuisut materiale modtaget fra GME vedrørende forhøring af et eventuelt projekt ved Kuannersuit (Kvanefjeldet). På baggrund af projektbeskrivelsen og de indkomne kommentarer fra offentligheden tilrettelægges indholdet i de efterfølgende redegørelser, der skal udarbejdes, henholdsvis en vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed (VSB). VVM og VSB redegørelserne vil tidligst være klar til at gå i offentlig høring om 1,5 – 2 år. Begge redegørelser skal blandt andet beskrive og vurdere mulige miljø- og samfundsmæssige risici ved råstofprojekter, herunder altså borgernes bekymringer. Et vigtigt element i den sammenhæng er, at der undervejs vil blive arrangeret en række borgermøder.

Når VVM- og VSB-redegørelserne på et senere tidspunkt kan sendes i høring, vil offentligheden få minimum otte uger til at fremføre deres kommentarer og fremkomme med ændringsforslag til indholdet. Derefter skal det respektive selskab forholde sig til kommentarerne og eventuel indarbejde det i de endelige redegørelser, der vil blive forelagt Naalakkersuisut. Herefter vil Naalakkersuisut tage stilling til, hvorvidt de vil få en udnyttelsestilladelse.

Med andre ord: Det er en lang proces, der minimum tager et par år. I hvert fald en del længere tid end de tre måneder, som NCS fremhæver.

Derudover vil jeg gerne gøre opmærksom på, at der som noget nyt er etableret en fond, hvor borgere, lokalsamfund og relevante organisationer i Grønland kan søge midler til at igangsætte undersøgelser og søge rådgivning af særlige problemstillinger, der relaterer sig til råstofprojekter. Fondens formål er at få belyst et konkret råstofprojekt fra så mange vinkler som muligt, så når Naalakkersuisut træffer den endelige afgørelse, er råstofprojektets mulige konsekvenser grundigt undersøgt. Det er med til at styrke borgerne og organisationernes mulighed for at gøre deres stemme gældende, når råstofprojekters mulige risici skal belyses.

Derudover fremkommer NSC indirekte med en kritik af Naalakkersuisuts information om emnet. Dette billede kan jeg ikke genkende. Foranlediget af Naalakkersuisut gennemførte vi juni i år en oplysningstur, hvor uvildige og anerkendte forskere fra henholdsvis Dansk Center for Energi og Miljø (DCE) samt GEUS afholdte offentlige oplysningsmøder om uran og konsekvenserne i forbindelse med udnyttelse af uran for borgerne i Sisimiut, Ilulissat, Uummannaq, Aasiaat og Kangerlussuaq.

Identiske oplysningsture vil blive arrangeret til Sydgrønland og andre landsdele. Formålet med foredragsrækken med forskere er netop at give borgere et så oplyst og kvalificeret grundlag som muligt at træffe beslutning ud fra. På den måde har de mulighed for at komme med deres indsigelser eller bekymringer i forhold til råstofprojekter, der vedrører radioaktive mineraler.

Og til de borgere, der ikke har mulighed for at deltage i ovennævnte møder, kan jeg oplyse, at KNR forventes at komme med en udsendelse om møderne. Derudover er materialet fra oplysningsmøderne i juni blevet offentliggjort på Naalakkersuisuts hjemmeside – læs her.

Derfor synes jeg ikke, at det er fair at fremføre det synspunkt, at vi gennemtrumfer råstofprojekter i huj og hast - uden en grundig kortlægning af konsekvenserne, samt at give borgerne mulighed for at opnå indflydelse på projekterne. Det mener, jeg faktisk vi gør. Faktisk følger vi bare de retningslinjer, som Inatsisartut har pålagt os, da Råstofloven blev ændret ved forårssamlingen. Retningslinjer, som vi med glæde følger og som har indført et lovkrav om forhøringer på et tidligt tidspunkt', skriver naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard fra Siumut.