bekæmpelse af hash
Borgere: Stop stiltiende accept af hash
Det skal være nemmere at få behandling mod hashmisbrug. Det var blandt budskaberne ved borgermødet i Nuuk om hash torsdag aften
Inuit Ataqatigiits borgermøde i Nuuk om hashmisbrug blev overværet af omkring 50, da mødet blev afholdt i forsamlingshuset torsdag aften. Inuit Ataqatigiit vil høre borgerne om, hvordan hashsmisbruget skal bekæmpes.
Medarrangørerne af mødet medlemmer af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Julianne Henningsen og Agathe Fontain fortæller om en udbytterigt med interesserede borgere.
Læs: IA inviterer til hashmøde
- En budskaberne var, at man ikke længere skal have stiltiende accept af hashmisbrug og det synlige hashsalg, fortæller Julianne Henningsen til Sermitsiaq.AG.
Agathe Fontain er enig med borgerne og fortalte om erfaringer i udlandet.
- Under min tid som naalakkersuisoq for sundhed var vi på besøg i Island. Der fik vi at vide, at kun fem procent af unge islændinge røg cigaretter, hvorimod at 60 procent af unge grønlændere røg, fortæller Agathe Fontain.
- Islandske forældre til en klasse havde i fællesskab markeret, at de ikke accepterede rygning. Deres initiativ smittede af på skolen og skolens initiativ smittede af på hele byen, og sådan gik videre til hele landet, hvor alle tog ansvar for at bekæmpe rygning, fortæller Agathe Fontain.
Hun drømmer om, at man kunne gøre de samme i Grønland, hvor man som forældre og medborger bryder den stiltiende accept og sætter udvikling i gang som spredes som ringe i vandet, så det smitter af på hele landet.
Borgerne ønsker også, at politiet er mere synlig i det områder, hvor hashsalget sker.
Nemmere at få behandling
Det kan tage måneder efter henvendelse om behandling mod misbrug, inden selve behandlingen bliver sat i gang.
Blandt deltagerne var der tidligere misbrugere. Og deres budskab er, at det skal være nemmere for misbrugere at søge hjælp.
- Medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Mimi Karlsen har foreslået, at det skal være gratis for alle borger at få behandling, uanset status. Den forslag blev glædeligvis støttet af flertallet i Inatsisartut, fortæller Juliane Henningsen.
- Naalakkersuisut er i gang med at undersøge, hvordan man i fremtiden kan løse det problem. De vil forhåbentlig komme med en god løsning, så alle borgere får lige muligheder for at komme i behandling, siger Juliane Henningsen.
Det er tanken, at Inuit Ataqatigiit laver lignende arrangementer i Qeqertarsuatsiaat og Paamiut.