Bog-hit udfordrer forlægger

- Vi har ikke oplevet det her før, og det er virkelig en udviklingsrejse for os, siger forlægger.

Forfatter Niviaq Korneliussen og hendes forlægger Lene Therkildsen glæder sig over den litterære succes med bogen "Homo Sapienne"

Forfatter Niviaq Korneliussen og hendes forlægger Lene Therkildsen glæder sig over, at udlandet i stigende grad får øjnene op for debutromanen ”Homo Sapienne.”

Det skriver avisen AG.

Inden for det næste halve år udkommer den anmelderroste roman om unges kærlighed på flere sprog, herunder på engelsk, fra to forskellige forlag i henholdsvis USA og Storbritannien.

Paperback og hardback

Det amerikanske forlag Grove Atlantic udgiver i januar 2019 romanen som paperback med titlen ”Last Night in Nuuk”, mens det britiske forlag Virago sender bogen på gaden som hardback. Det sker til november i år med titlen ”Crimson”, der betyder farven purpur og samtidig henviser titlen til bogens første kapitel ”Crimson and Clover.”

Niviaq Korneliussens roman udkom for fire år siden, i oktober 2014, på både grønlandsk og dansk og er foreløbig blevet oversat til tre sprog: Islandsk, tysk og fransk.

Læs om de udfordringer, som succesen medfører i avisen AG, som du kan få adgang til via linket herunder

Powered by Labrador CMS