Kina

Blogger: Det interessante er det, Kina ikke fortæller

Kina har spillet ud med en arktisk strategi. Men den engelske tekst er skræddersyet til et vestligt publikum, vurderer bloggeren Jichang Lulu

Kina demonstrerede sin interesse for de arktiske sejlruter, da isbryderen Snow Dragon sidste år sejlede ned gennem Nordvest-passagen og også besøgte Nuuk-fjorden
Offentliggjort

Der en pæn og rund tekst om Arktis, som den kinesiske stats informationsafdeling udsendte i slutningen af januar. I sin arktiske strategi taler Kina først og fremmest om alle de ting, som et vestligt publikum godt kan lide at høre.

Der tales om respekt og samarbejde og betydningen af, at Arktis forbliver et fredeligt of stabilt område. Miljøbeskyttelse og klimaforandringer har fået deres plads i strategien. Og så beskriver Kina, hvordan landet vil bidrage til en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Det gælder både mineraler, olie og de levende ressourcer. Også den arktiske turisme vil man bidrage til at udvikle.

Skibsruter
Derudover har Kina stor interesse i de skibsruter, der bliver tilgængelige i takt med at isen smelter. Heller ikke dette er der meget nyt i - Kina har talt om betydningen af den nordlige passage ved flere lejligheder.

Bloggeren Jichang Lulu mener, at teksten er skrevet til det publikum, der ikke forstår kinesisk. Derfor mener han, at
man i højere grad bør bide mærke i det, som strategien ikke omtaler. Og her lægger han i sær mærke til et område.

- Et andet ben i Folkerepublikken Kinas arktiske politik er den nationale sikkerhed, skriver han i et indlæg.

Han baserer denne vurdering på kendskabet til kinesiske tekster.

Interessen for den nordlige sejlrute skal ifølge Jichang Lulu også læses ind i denne sammenhæng.

LÆS OGSÅ: Satellitstation kan være del af kinesisk GPS-system

- En del af betydningen af de arktiske sejlruter stammer fra betydningen af at undgå konfliktfyldte områder.

LÆS OGSÅ: En særlig gruppe kinesiske turister

Satellitstation i Grønland
Men disse ruter skal sikres, og her er der huller i den kinesiske satellitovervågning. Kina mangler jordstationer, både til den videnskabelige overvågning og til deres udgave af et GPS-system kaldet Beidou-2.

LÆS OGSÅ: Nyt kinesisk satellitprojekt kører under radaren

Som vi og AG har fortalt om tidligere, så arbejder Kina netop på at etablere en satellitstation til forskningsformål i Grønland. En station, som samtidig vil kunne bruges til Beidou-2.

LÆS OGSÅ: Kontreadmiral advarer mod spionage

Det nye grønlandske projekt er derfor et vigtigt supplement til den eksisterende station i Kiruna i Sverige, vurderer Jichang Lulu.

Samlet set mener, at Jichang Lulu at den såkaldt arktisk strategi primært er et signal til internationale offentlighed.

- Som et produkt af partistatens udenrigspropaganda-apparat, udstikker papiret ikke retningslinjer for politikken og præsenterer heller ikke nye planer.

Jichang Lulu er et pseudonym, som bloggeren benytter.

Du kan læse Kinas arktisk strategi her.
Du kan læse Jichang Lulus indlæg her.

LÆS MERE OM KINA OG GRØNLAND:
Grønland spiller med de udenrigspolitiske muskler i Kina
Kina opfordrer til fredeligt Arktis
Kina afslører: Vil bygge forskningsstation i Grønland
Forsker: Den kinesiske ‘trussel’ er overvurderet

Powered by Labrador CMS