Fredag, juni 7, 2013 - 10:54

Blog af Tom Amtoft

Dyrevelfærd eller mangel på samme i Nuuk

 

Fulde navn: Tom Amtoft
Alder: 42
Nuværende bosted: Nuuk
Opvokset i: Danmark
Primær beskæftigelse: Bilansvarlig ved større virksomhed i Nuuk
Fritidsinteresser: Først og fremmest dyr og lidt fiskeri, når tiden tillader det
Det handler min blog om: Min blog vil komme til at handle mest om dyr og deres tilværelse i Grønland, men også trafik, da jeg også fungerer som kørelærer i Nuuk

Seneste af Tom Amtoft

Lad mig slå det fast med det samme, jeg elsker dyr. Mine hunde giver mig så meget livskvalitiet, at jeg er i stand til at stå imod mange af de kvaler, man møder i en travl hverdag. Jeg skynder mig altid hjem efter arbejde for at være sammen med dem. Jeg blev ellers bidt af en hund som barn, så det var ikke naturligt, at jeg skulle have hund.

Min kone og jeg er et par ud af rigtig mange, der blev smidt ud af vores lejlighed, fordi vi havde kat. Vi havde haft kat i knap 8 år, men vi fik alligevel en besked om at flytte inden 14 dage. Heldigvis var vi istand til at flytte i eget hus, så det var faktisk lidt i protest mod boligforeningen, at vi fik vores første hund.

I forbindelse med mit frivillige arbejde med dyr ser jeg alt for tit knuste mennesker, familier og børn, der med tårer i øjnene er nødt til at få aflivet deres hund eller kat på grund af deres boligsituation. Det gør ondt at se enlige, der er nødt til at få aflivet deres eneste holdepunkt i tilværelsen. Kan det virkelig passe, at det skal være sådan?

Er der virkelig ikke plads til kæledyr i Inis og Iserits lejligheder?

Jeg ved godt, at der blandt grønlandsk fødte hersker en frygt for hunde. Som jeg har fået det fortalt, så siger man til børn, at de skal holde sig fra slædehunde, da de er farlige og bidske. Det er fuldt forståeligt, men man bør også fortælle børn, at der er forskel på hunde – og at ikke alle er farlige.

Der må være en måde, hvorpå vi alle kan være her. Kunne vi ikke istedet for at gøre dyr til et problem prøve at udnytte de positive sider af det at have et kæledyr.

Hunde kan eksempelvis bruges til:

Besøgshunde på ældrehjem og børneinstitutioner.

Aktiviteter for de indsatte i anstalten. Her tænker jeg på træning af hunde.

Og forestil jer den ansvarsfølelse et barn kunne få ved, at han eller hun har et kæledyr at tage sig af.

Vi har som menneske valgt at gøre os til herre over dyrene. Vi er derfor vores pligt at sikre dyrene et anstændigt og trygt liv.

Kommentarer