Torsdag, april 3, 2014 - 16:38

Blog af Tina Egede

Er vi klar til LGBT* Grønland?

 

Fulde navn: Tina Egede
Alder: 25 år
Nuværende bosted: Nuuk
Opvokset i: Nuuk 
Primær beskæftigelse: Lønmodtager
Fritidsinteresser: Sammen med familien, se film, høre musik og nyde naturen
Det handler min blog om: Min blog vil handle om mig, og hvad verden har at tilbyde mig.

(* Landsforening for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner)

Siden jeg kom tilbage til Nuuk, har jeg lagt mærk til endnu engang, at gay-samfundet ikke er som i andre lande. Vi har ingen gaybar eller organisation, som man kan henvende til eller bare et sted, hvor man kan møde.

USA er nok det mest åbne gay-samfund, jeg har oplevet. Og de mennesker man møder, wow, jeg bliver aldrig træt af det. Venlige, flinke, glade, åbne og nysgerrige. I de 3 måneder har jeg fået masser af nye venner, og selvfølgelig mødte søde damer, som fangede min interesse. Næsten hver by eller stat har deres egen organisation, hvor unge og ældre kan mødes eller blot for at finde information. De frivillige, der arbejder for en organisation, tager deres arbejde seriøst.

Chile er lidt anderledes. Man skal først kigge efter bestemte steder for at finde ’gay-folk’, hvor de har deres eget lille verden- lidt gemt væk fra samfundet.

Anyways. Min veninde og jeg prøvede at holde en lille get-together her i Nuuk for ikke så længe siden med folk, som er medlem af Facebook-gruppen GreenlandGay, en fredag aften i én af Nuuks bar. Men skuffet blev jeg! Selvom der blev udvist interesse fra flere medlemmer og tilmeldte til eventet, var der ingen, der dukkede op. jeg har ellers haft succesfulde events, inden jeg rejste, men denne gang gik det ikke som planlagt.

Jeg ønsker, vi har et gaysamfund af mange grunde. Møde andre, veksle ideer og tanker, hjælpe hinanden, hvis man har brug for det og ikke mindst være der for hinanden.

Jeg har stadigvæk ikke oplevet de værste homofober her i Grønland, men jeg har dog hørt om dem via mine venner. Der findes personer, som simpelthen hader folk, som er anderledes. Det vil jeg aldrig kunne forstå. Et had, hvor de ønsker at se anderledes folk, som er bøsse eller lesbiske, dø.

Det gøre rigtig ondt på mit hjerte, når jeg hører disse ting. Og jeg kan slet ikke forstille mig at være i familie eller venner med dem. Det vil påvirke mig inderligt, hvor jeg kan blive bange for at være åben mod dem – og værst: Jeg kan ikke være mig selv.

Jeg er heldig nok, fordi min familie og venner respekterer, at jeg også er til piger. Og det ønsker jeg for alle! Den respekt. 

Tænk engang, hvis det er dig, som har følelser for én fra dit eget køn og på samme tid hører mennesker, du elsker, tale om, at homoer og lebber fortjener at dø eller nedgør dem med små kritisk ord. Ville du turde at fortælle dem, hvem du er? Ville du turde at være dig selv?

Jeg oplever ting såsom ”ulækker lebbe, find dig dog en ordentlig mand" og "homorsuaq". Selvom det er småting, har det påvirket mig. Nu har jeg lært at ignorer dem, men tidligere var de ord som knive, der ramte mit hjerte, og fik mig til at gemme mig fra - jeg tog en maske på. Det vil jeg kæmpe for! Det skal forhindres! Alle mennesker fortjener at blive elsket og kunne være sig selv. 

 Jeg har tænkt på at danne en organisation som i andre lande med navnet LGBT Grønland eller Kalaallit Nunaat (L-Lesbian, G-Gay, B-Bisexual, T-Trans). Det skal være et sted, hvor man kan henvende sig og finde frem til informationer, man har brug for. Et sted, hvor man er tryg og et sted, hvor man kan være åben. Jeg vil virkelig gerne vide, om det kun er mig, som har disse tanker. Det er et kæmpe projekt, og hvis jeg nu kunne starte en organisation, vil jeg få brug for masser af hjælp.

Men spørgsmålet er, om Grønland er klar til det? Har Grønland brug for LGBT Grønland?

Det vil hjælpe mig utroligt meget, hvis du har lyst til at besvare nedenstående spørgeskema. Spørgeskemaet indeholder 10 spørgsmål om homoseksualitet i Grønland - spørgeskemaet kan besvares af alle.

Her finder du spørgeskemaet

På forhånd 1.000 tak for din deltagelse og forståelse!

Tina

Kommentarer