Tirsdag, juni 18, 2013 - 11:47

Blog af Sashia Malene Holm

Van-d-vittig-t

 

Fulde navn: Sashia Malene Holm         
Alder: 34 år
Nuværende bosted: Nuuk
Opvokset i: Nuuk
Primærbeskæftigelse: Lønmodtager, kontoruddannet
Interesser: Politik, politik, politik. Hyggestunder med venner. Spirituelle verden. Elsker at læse bøger. Også er der en række andre ting som jeg p.t. ikke har tid til.
Det handler min blog om: Overvejende politiske emner. Om samfund, om Grønland. Jeg har ofte alternative synspunkter, der forhåbentlig kan skabe stof til debat.

Seneste af Sashia Malene Holm

tir. 18. jun -2013

Jeg kigger rundt omkring og spejder efter muligheder, hvor der kan være potentiale i at udvikle og udnytte. Hvad er vi rig på i Grønland?

Jeg tænker ind i mellem på vand. ”Vores vand”. Og jeg kan til dels undre mig lidt over, hvorfor ”938 Greenland Spring Water” tilsyneladende endnu ikke er blevet til en ”cash-cow”-forretning. Skylder vi ikke mennesker i verdenen, at de skal smage verdens mest lækre vand? Er det da helt umuligt, at formidle vores budskab fra Grønland til resten af verdenen? I det følgende vil jeg relatere til ”938”, men tanken er grønlandsk vand i det hele taget.

Når det er sagt, kan jeg på den anden side også godt forstå, at det kræver enorme kræfter på, at – ikke alene operere i et etableret marked men også at skulle slå igennem. Eksempelvis skal ”938” konkurrere imod Evian, det største kildevandsmærke – en gammel veteran på markedet, som sikkert har opbygget en solid kundegruppe. Har ”938” en chance?

Jeg ville have sagt ’selvfølgelig, spørgsmålet er blot, hvordan?’. For ”938” er en solid vare, som kan reklamere med at være et af verdens reneste. For, ”938” er reklamen i sig selv. Reklamer er inddelt i to kategorier, det informative og det manipulative. Det informative benyttes oftest til at præsentere nyt produkt, hvis behov for produktet allerede findes. Fx medicin. Langt de fleste reklamer er manipulative, hvis formål er at skabe et behov hos kunderne. ”938” har den fordel, at den bærer reklamen i sig selv. Og, det ville heller ikke skade, hvis man viser, hvor ”938” kommer fra, fra vores smukke natur - det er endnu en sidegevinst. Folk i verden i dag elsker økologiske produkter. Kan ”938” blive mere økologisk?

Koncernen bag Evian, Danone, vil i året 2013 trække sig lidt tilbage for at styrke firmaet til året 2014. Det kunne give et fingerpeg om, at tiden ikke er gunstig. Eller, kunne det have været en passende mulighed for at præsentere ”938”; når konkurrenten svajer, slår man til(?). Har Greenland Spring Water lagt en strategi?

Andre tanker jeg gør mig, er: Hvad ville det (ikke) gøre for ”938”, hvis fx – for at nævne en fremtræden og markant figur – Caroline Wozniacki drak af ”938” under en af sine tenniskampe? Da debatten om global opvarmning var på sit højeste, kom Grønland i omtale. Vi kunne have benyttet lejligheden til at kaste lys over ”938”. Det er ikke sikkert, at firmaet bag ”938” ville have tilstrækkeligt med omstillingsparathed, og dog. I det mindste var det en mulighed for vokseværk.

En anden idéudvikling kunne være, at ”938” forsøgte sig som leverandør af drikkevand til fx en hotelkæde. Måske er Hilton lige stor nok at stile efter, men lad os lige fastholde Hilton, for at gør idéen håndgribelig. Hvis nu idéen kan sælges, at ”938” bliver leverandør af drikkevand til hotelkæden Hilton, kan det måske være en udmærket strategi. Markedsføring, der ville have trukket tænder ud, bliver anderledes. Den bliver i samarbejde med Hilton. Det vil også være i Hiltons interesse, at gør opmærksom på, at de kan bryste sig med, hvis ikke verdens reneste, så et af verdens reneste vand. Til gengæld vil ”938” præsenteres i Hiltons 2.800 hoteller fordelt i så mange forskellige steder.

Hvis jeg skulle give min dømmekraft til kende, så vil jeg råde ”938” til et skønhedsløft. Jeg synes, at emballagen/flasken er direkte uskøn og uhåndterlig. Vi må ikke undervurdere emballagen. Selv om jeg har sagt, at ”938” er reklamen i sig selv, synes jeg samtidig, at det ikke vil skade med en indbydende emballage.

”938” har tidligere trukket overskrifter som: ”Vand – ingen guldgrube”. Men franskmændene kan ikke være helt dumme, når de kan gør forretning ud af vand til en omsætning i milliardklassen. Når oplagte muligheder har floppet bør vi ikke give op. I stedet bør vi tænke: Hvad gør vi ikke optimalt, og hvor retter vi til? Da Vorherre skabte Jorden og dermed også Grønland, har Han givet Grønland et par velsignelser med på vejen. Vi har ikke råd til ikke at udnytte Hans velsignelser. Konklusionen er, hvordan rykker vi fra nonprofit til cash cow?

- Vi i Grønland har valgt at importere vand. Paradoksalt nok. Det svarer til, at Sahara importerer sand.

Kommentarer