Torsdag, juli 25, 2013 - 07:14

Blog af Sashia Malene Holm

Kulturelle fædre eller forbilleder

 

Fulde navn: Sashia Malene Holm         
Alder: 34 år
Nuværende bosted: Nuuk
Opvokset i: Nuuk
Primærbeskæftigelse: Lønmodtager, kontoruddannet
Interesser: Politik, politik, politik. Hyggestunder med venner. Spirituelle verden. Elsker at læse bøger. Også er der en række andre ting som jeg p.t. ikke har tid til.
Det handler min blog om: Overvejende politiske emner. Om samfund, om Grønland. Jeg har ofte alternative synspunkter, der forhåbentlig kan skabe stof til debat.

Seneste af Sashia Malene Holm

tir. 18. jun -2013

For mig er dansk lige så vigtig som det grønlandske sprog.

Jeg deler ikke samfundets - eller dét, der bliver fremhævet ved sprogdebatter - idealbillede af det grønlandske sprog som det eneste gældende sprog. Snarere tværtimod. Nu hælder jeg nok benzin på bålet, når jeg modsat mange andre synes, at de officielle sprog bør være grønlandsk og dansk.

Uanset, hvordan vi vender og drejer det, kan vi ikke komme udenom, at udover grønlandsk skal vi beherske dansk. Mindst.

Det er ikke altid ligetil at overbringe et budskab.

Vi læser ikke blot teksterne, vi læser og fortolker teksterne ud fra den, vi er. Somme tider kan vi have så store følelser involveret, at det bliver vanskeligt at tage stilling til budskabet objektivt.

Hvis jeg eksempelvis skriver:

”Jeg synes, at Pia Kjærsgaard er en dygtig politiker” eller ”Jeg har ingen respekt for nobelprisvinderen Al Gore. Prisen skulle have gået til Bjørn Lomborg”, vil der være mange, der står af. Hvis jeg nævner markante personligheder, som folk ”elsker at hade” eller ”elsker at elske” bliver følelserne rykket, og det kan komplicere det egentlig budskab.

Sådan har jeg det med sprogdebat.

På det punkt går jeg imod strømmen, hvordan kan jeg invitere til dialog uden at støde alt for mange fra, når jeg synes, at vi skal intensivere danskundervisning i folkeskolen?

Samtidig er det et vanskeligt budskab at bringe, da jeg ikke kan henvise til dokumenterede undersøgelser eller relatere til anerkendte eksperter for at underbygge troværdigheden.

Jeg kan ærgre mig grøn og blå over, at der er stor modvilje til at begå sig på dansk – skønt det åbner mange døre.

Jeg havde engang en livlig diskussion med en 8. klasse (jeg er tidligere lærervikar) om vigtigheden af at lære dansk. Jeg blev nedstemt af samtlige elever, der mente at have vundet diskussionen i demokratiets navn.

Det satte tankerne i gang: Er det socialarven, der sætter normer for verdensanskuelse, eller er det samfundsopbygget?

Jeg tror, at vi vil have gavn af såkaldte ’Kulturelle fædre eller forbilleder’, som jeg navngiver ham/hende/dem. Idéen er bl.a., at en mand/kvinde eller en lille flok, der støtter og opmuntrer folket med at værne om det kulturelle værdier, vi værdsætter og ønsker at bevare. En folkelig leder om man vil. Én man respekterer og måske kan se op til.

Således kan politik handle om politik. Fri for doktrinmentalitet og nationalistiske tankegang. Det er klart, at politik og kultur har en vis tilknytning til hinanden, men det er ikke meningen, at de skal overlappe hinanden, som det gør i vores tilfælde. Jeg kan blive bekymret over, at udviklingsprocessen hæmmes utilsigtet, når kultur fylder så meget i politik.

Jeg tror, det vil gavne os at løsne sammenfletning af kultur og politik. Ikke kun for at fremme det politiske arbejde, men også for at give plads til at diskutere kultur værdigt. Det vil endvidere give plads til, at vi kan få en ny forståelse. Som fx at tilpasse sig vilkårene, som det er tilfældet med dansk. Det kan måske komme så vidt, at populistiske partier opløses? 

Jeg har egen lille hær af personlige forbilleder, hvoraf to desværre er gået bort.

Den ene er Jørgen Fleischer, Juuluaraq i daglig tale. Eminent skribent.

Den anden er Moses Olsen. Det var en ære at møde ham, da han gæstede min klasse under min uddannelse. Og ikke mindst: Ane Sofie Nielsen, Anso i daglig tale, som jeg fik lejlighed til at interviewe i forbindelse med en eksamensopgave. En stor kilde til inspiration.

Det er folk af deres kaliber, jeg synes, kan være glimrende eksempler på ’Kulturelle forbilleder’.

Nu håber jeg ikke, at jeg har givet det indtryk af, at jeg ikke vægter det grønlandske sprog særlig højt. Det gør jeg. Jeg mener blot, at udviklingsprocessen ville blive nemmere og hurtigere for dansk er lettilgængeligt. Jeg synes ikke, at det bliver understreget nok i sprogdebatten, hvor gavnligt det er at være flersproget.

Da Lars Løkke Rasmussen gæstede Nuuk, var jeg blandt publikum. Han fortalte bl.a., at Sydkorea gik fra armod til velstand på tre generationer, overvejende via uddannelse. Jeg var imponeret og dybt inspireret. You see that might be us ;)

Kommentarer