Fredag, maj 31, 2013 - 11:24

Blog af Sashia Malene Holm

Jeg har en drøm. En drøm for Grønland

 

Fulde navn: Sashia Malene Holm         
Alder: 34 år
Nuværende bosted: Nuuk
Opvokset i: Nuuk
Primærbeskæftigelse: Lønmodtager, kontoruddannet
Interesser: Politik, politik, politik. Hyggestunder med venner. Spirituelle verden. Elsker at læse bøger. Også er der en række andre ting som jeg p.t. ikke har tid til.
Det handler min blog om: Overvejende politiske emner. Om samfund, om Grønland. Jeg har ofte alternative synspunkter, der forhåbentlig kan skabe stof til debat.

Seneste af Sashia Malene Holm

tir. 18. jun -2013

Nu er tiden kommet til, at, vi skal tænke ”ud af boksen for at skaffe flere indtægtskilder. Og alt imens vi venter på politikernes overvejelser om, hvorvidt vi skal grave uran op, hvorfor så ikke bruge tiden på at bygge en skisportsferiedestination? Vi har en kolossal natur, og vi har en masse sne året rundt. Samtidig har vi det bedste kort på hånden, for alle ved, at julemanden bor i Grønland.

Julemanden, Santa Claus, er en gigantisk autoritet. Og vi har denne ”gratis reklame”: Julemanden bor på Grønland. Det er en slags varemærke, et slags brand for Grønland. Det er rigtig, rigtig værdifuldt, det bør vi udvikle og udnytte bedre.

Til sammenligning af brands, kan jeg fortælle, at Coca Cola er estimeret til, at være verdens mest værdifulde brand for 13. år i træk i år 2012 med en værdi på 77,83 milliarder dollars. Coca Cola slår andre giganter som Apple, Microsoft og Google. Det er imponerende, hvad markedsføring kan høste.
Vi bør have andre indtægtskilder end undergrunden. Hvis vi satser på undergrunden alene, risikerer vi at stille os sårebare.

Når jeg kæder en skisportferiedestination med julemanden er det for at nå ud til en så vidt muligt bred målgruppe. Samtidig er de to emner der understøtter hinanden. Nu kan vi nok ikke jule året rundt, men jeg tror på, at vi stadig har oplevelser at byde på og jeg tror også folk – skientusiaster eller ej vil rejse langt for gode og anderledes oplevelser. Vi kan skabe afsnitter af små kulturer af igloer, hundeslæde og ikke mindst såkaldte ”overlevelsesture”.

I dagens verden er folk propmætte af inputs fra TV, internettet og andet, og mennesker har brug for at blive rykket og afstresse i deres hverdage – det er bl.a. derfor meditationer og mindfulness vinder så meget frem i dag. Det handler også om at gribe muligheder, når det opstår: Når behovet for meditationer vokser, kan vi skabe afsnitter på skisports feriedestination, der tilbyder det. På den måde kan vi styrke vores konkurrenceevne.
Når vi tiltrækker gæster fra hele verden, bør stedet have egen landingsbane. Vi skal tænke på, at de skal flyve i mange timer. Nøgleordene bør være ’komfort’ og ’tilgængeligt’ – også fra store krydstogtskibe.

Enhver med respekt for sig selv kaster ikke kun luftkasteller, de kommer også med budgetter. Jeg har ikke beregningerne, men jeg kan regne så meget, at vi nok ikke kan finansiere det hele. Derfor bliver det nødvendigt at søge – pengestærke – investorer i udlandet. Skal jeg selv sige det, behøver det ikke være en stopklods. Det vil stadig skabe indtægter, ikke mindst arbejdspladser, plus at Grønland vil komme ”på verdenskortet”.
En klog mand har sagt: ’Tænker du i øre, får du i øre. Tænker du i tusinder, får du i tusinder. Tænker du i millioner får du i millioner’. Hvad tænker du?

Kommentarer