Mandag, februar 17, 2014 - 08:06

Blog af Randi Nuka Vestergaard Evaldsen

Svar til DF's Søren Espersen

 

Fulde navn: Randi Nuka Vestergaard Evaldsen
Alder: 29 år - 1984
Nuværende bosted: Nuuk
Opvokset i: Jeg er født og opvokset i Sisimiut, har gået på GU Aasiaat 2001-2004, været i Australien 2005-2006 og i Danmark 2006-2012
Primær beskæftigelse: Akademistuderende
Fritidsinteresser: Jeg er et socialt menneske, så er omringet af familie, venner og veninder det meste af tiden. Dyrker sport, lidt forskelligt – kommer an på årstiden, gåture. Jeg er et udemenneske, i naturen, i byen, snescooterture, ude i fjeldene, det meste foregår ude. Mine fritidsinteresser varierer meget, da jeg er lidt spontan og prøver en masse ting af. På den måde kan mine interesser ændre sig meget hurtigt. 
Det handler min blog om: Det, der foregår i Grønland og i udlandet, politisk, erhvervsmæssigt samt diverse negative og positive emner inden for det sociale og i samfundet generelt.

Seneste af Randi Nuka Vestergaard Evaldsen

ons. 04. jun -2014
ons. 02. apr -2014
man. 17. feb -2014
fre. 10. jan -2014

Svar til Søren Espersen, folketingsmedlem og grønlandsordfører for Dansk Folkeparti, fra Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne Ungdom, Grønland:

Efter længere betænkningstid og afventende svar fra forskellige instanser i Grønland – specielt fra de partier, som ser Grønland som et selvstændigt land indenfor den nærmeste fremtid – som ellers nu havde eller har muligheden for netop at uddybe deres argumentationer og meninger til, hvorfor de hellere ser Grønland som selvstændigt, frem for at bevare og styrke sammenholdet/rigsfællesskabet mellem landene, kommer jeg her med mit synspunkt omkring emnet. 

Efter min mening er ingen kommet med svar eller modsvar til Søren Espersen, som modigt går ind og tager et ømt og følelsesmæssigt emne op – om rigsfællesskabet, som på mange punkter binder Grønland, Færøerne og Danmark sammen – på godt og ondt – og ja, debat ønskes omkring emnet! 

- Her kommer et synspunkt fra en som er bosiddende i Grønland og ser rigsfællesskabet som en styrke for og et bindende led Grønland og Danmark – før nu og i fremtiden – MED OG UDEN SELVSTÆNDIGHED. 

Læs "Søren E. : Aleqa bilder sig selv ind, at hun er Nelson Mandela"

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg sjældent er enig med de udtalelser og den politik Søren Espersen og co. fører - jo hatten af for deres ærlighed og direkthed - de udtaler sig direkte og ærligt om deres meninger og holdninger uden at pakke det ind - så man som modtager ikke skal pakke det ud og finde hoved og hale i udmeldingerne. JA TAK til åbenheden – så er det op til os at filtrerer deres udtalelser. 

Søren Espersen kom med et indlæg i Jyllands-Posten - som også blev bragt her på Sermitsiaq.AG - her går han stærkt ind og kritiserer formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fra Siumut for at drømme med hensyn til selvstændighedsemnet – og jeg vil tildeles give hr. Espersen ret.

Jo, alle drømmer om selvstændighed. Det er ikke unormalt, at lande som Grønland, der er afhængige af andre lande økonomisk, ønsker at forsyne sig selv . Det samme er gældende for os, men vi er nogle, der er mere realistiske end andre, og jeg er selv meget overbevist om, at vi ikke kan forsyne os selv endnu – og er realistisk og ærlig nok til at indrømme, at ja, vi har stadig brug for Danmark, og vi har stadig brug for bloktilskuddet, som den danske stat yder til Grønland i dag.

Når man nævner bloktilskuddet, vil mange i Grønland gå i forsvarsposition – forståeligt nok! - man begynder, at stille spørgsmål til Thule Air Base og hvor meget den Danske stat tjener på basen.

Hvor stor en magt har Danmark? Hvis vi kigger på Grønlands strategiske beliggenhed i forhold til USA, som jo har supermagt globalt – ja hvis Grønland ikke var en del af kongeriget – Så vil Danmark jo ikke have den magt de i dag besidder i dag eller vil de? Hvad er grunden til, vi (Grønland) er så vigtig og omtalt – og hvad er grunden til Danmark også vil slås for et stærkere og et forblivende rigsfællesskab?

Søren Espersen siger ærligt, at han aldrig ville stemme for, at Grønland bliver selvstændig – en af grundene hertil må vel være, at Hr. Espersen ser noget stærk og positivt i landet – udover det er historien der binder os sammen – men der er vel ressourcer i landet som også er brugbare i rigsfællesskabet.  

Vi er sikre på, at vi i fremtiden får selvstændighed – det skal vi ikke ligge skjul på og det sker om så Søren Espersen vil det eller ej – dog er vi heldigvis så realistiske og fornuftige, at vi ved det ikke kan lade sig gøre at løsrive sig fra det Danske kongerige indenfor den nærmeste fremtid – efter min overbevisning er vi ikke nået til det punkt, hvor vi kan overleve med en selvbærende økonomi – vores bosætningsmønster skal også ændres markant, før at økonomien kan hænge sammen – alle har ret til at bo hvor de vil i Grønland – man skal være klar over, at mange bygder i landet belaster vores økonomi – derfor er det endnu ikke realistisk med selvstændighed, hvis vi ser på bosætningsmønstret i landet – altså vores infrastruktur og de afstande der er mellem byer og bygder i Grønland – er det en reel forudsætning at vi er klar til at ændre på bosætningsmønstret for at komme tættere på en selvbåret økonomi.  

'Til gavn for Grønland'-rapporten skal tages seriøst – den er baseret på viden og undersøgelser – det er ikke i spøg man siger – vi har brug for flere end 24 storskalaprojekter- før drømmen om selvstændighed kan blive til virkelighed. 

Tal og undersøgelser viser, at landet stadig mangler ressourcer, et stærkere erhverv, et højere uddannelsesniveau bland den Grønlandske befolkning, blandt andet – og de problemer skal tages alvorligt. 

Vi har nogle sociale problemer i landet, som vi i høj grad bør kigge på før vi begynder at vade ud i snakken om selvstændighed samt projekter som ikke er gennemtænkt og uholdbare. 

Selvstændighedsscenariet er efter min overbevisning stadig en drøm - derved siger jeg ikke, det aldrig bliver en realitet, for det gør det – dog er der flere forudsætninger vi skal kigge på – for at skabe en selvbærende økonomi og derved opnå selvstændighed. 

Det kræver derfor at man fra Grønlands og Danmarks side, tager det her seriøst – undgår splittelse og gør samarbejdet endnu stærkere mellem de respektive lande i rigsfællesskabet – og ser det som en naturlig proces at Grønland og Færøerne i fremtiden vil agerer som selvstændige lande. 

Kommentarer