Torsdag, december 19, 2013 - 09:48

Blog af Randi Nuka Vestergaard Evaldsen

Stop volden

 

Fulde navn: Randi Nuka Vestergaard Evaldsen
Alder: 29 år - 1984
Nuværende bosted: Nuuk
Opvokset i: Jeg er født og opvokset i Sisimiut, har gået på GU Aasiaat 2001-2004, været i Australien 2005-2006 og i Danmark 2006-2012
Primær beskæftigelse: Akademistuderende
Fritidsinteresser: Jeg er et socialt menneske, så er omringet af familie, venner og veninder det meste af tiden. Dyrker sport, lidt forskelligt – kommer an på årstiden, gåture. Jeg er et udemenneske, i naturen, i byen, snescooterture, ude i fjeldene, det meste foregår ude. Mine fritidsinteresser varierer meget, da jeg er lidt spontan og prøver en masse ting af. På den måde kan mine interesser ændre sig meget hurtigt. 
Det handler min blog om: Det, der foregår i Grønland og i udlandet, politisk, erhvervsmæssigt samt diverse negative og positive emner inden for det sociale og i samfundet generelt.

Seneste af Randi Nuka Vestergaard Evaldsen

ons. 04. jun -2014
ons. 02. apr -2014
man. 17. feb -2014
fre. 10. jan -2014

Vold er en ubehagelig følelse, mange desværre har følt, enten som barn, samlever, ægtefælle eller ved vold generelt i bylivet. Det er en ubehagelig følelse, man ikke ønsker andre skal opleve, og det er et tabu, vil skal have brudt i Grønland. 

Flere har oplevet vold i hjemmet – man sidder med en afskyelig følelse og tomhed, man føler, man er alene. Mange ofre holder det hemmeligt for familie og venner. Jeg er selv en af dem.

Jeg har valgt at fortælle lidt af min historie. Det bliver i begrænset omfang, men jeg håber, det kan være med til at få øjnene op for, at det ikke er flovt, og at det er noget, vi skal være åbne om. 

Jeg har levet i et forhold med vold, både psykisk og fysisk, en meget underlig følelse, som tog al selvværd og selvtillid fra mig. Det var ikke dagligt, men det skete ofte. Jeg har altid haft min dejlige familie til at beskytte mig, og jeg har altid vidst, de ville være der, lige meget hvad. Dog holdt jeg det hemmeligt for dem og sagde ikke noget på grund af to grunde: Den første – jeg var så inderligt flov over, at noget kunne behandle mig på denne måde og for det andet – beskyttelse af eksen. Noget jeg så inderligt fortryder i dag, men sket er sket, og jeg har taget det til mig, og jeg vil være med til at råbe op om, at det er forkert at slå og udøve vold mod andre - uanset hvem.

 Min familie og venner havde en mistanke om, at noget var forkert, men jeg benægtede det altid og sagde, jeg havde det ok.

En dag fik jeg nok – efter flere års kamp, gik det pludselig op for mig, at det hele var forkert, jeg levede i et forhold, hvor jeg ikke var i stand til at sige fra, jeg levede efter hans præmisser og hans ord – et wake up call, som fik mig til at tage en beslutning, det er nu eller aldrig – efter to måneder sad jeg i Grønland igen, i trygge rammer, hjemme hos mor og ataata, under deres trygge vinger – jeg har aldrig fortrudt et splitsekund – jeg var fri, en meget underlig følelse. Jeg havde jo levet under andre forhold, hvor jeg ikke var i stand til at se virkeligheden. 

Det tog et stykke tid at vænne mig til tanken om, at man ikke havde en anden til at bestemme over sig, men en dejlig følelse. 

Jeg har altid været åben og glad – selvtilliden har aldrig fejlet noget – jeg har altid kunne komme til familien, hvis der var noget, og jeg er så lykkelig over, at jeg nu har dem så tæt på igen. Jeg har flere gange fortrudt, at jeg ikke åbnede op om volden mens det stod på, men jeg kan ikke skrue tiden tilbage. Dog kan jeg være med til at råbe op om, at det er forkert, og alle kan komme ud af et voldeligt forhold, lige meget hvor sort og mørkt det ser ud – så er der en udvej og husk, din familie og venner står bag dig – lige meget hvor håbløst det ser ud, - så har du dine kærer og de VIL hjælpe dig.

I dag lever jeg et helt andet liv. Jeg er så lykkelig, jeg er fri, jeg har fået min selvtillid tilbage, mit selvværd er i top, og jeg er mig selv igen – jeg er igen i gang med en uddannelse – jeg har fået mine gamle venner tilbage – jeg har mine interesser, som kun jeg kan bestemme over. Jeg har en stor taksigelse til mine forældre, søster og venner, som altid har og vil bakke mig op.

Jeg lever i dag uden frygt og har i dag accepteret det, der er sket. Jeg vil ikke leve i skjul med det, da vi skal bryde den onde cirkel – alt for mange lever i forhold med vold. Det er ikke flovt, råb op, snak med nogen, hvis du lever i sådan et forhold. Det er ikke acceptabelt at slå et andet menneske!

Mit liv er så meget værd, og jeg vil aldrig nogensinde opleve et forhold som det igen. Jeg ved, hvornår jeg skal sige fra, og hvornår jeg siger stop – jeg kende mig selv mere end nogensinde. Jeg elsker mit liv, min familie og mine venner, som har været der for mig, så jeg kunne komme videre og støttet mig, når jeg havde brug for det.

Mit eneste råd er, kom ud af forholdet – det ser altid håbløst ud, men der er altid en udvej og DU vil aldrig fortryde dit valg! Vi har kun et liv, lev det, mens du kan! 

Kommentarer