Onsdag, juni 4, 2014 - 16:54

Blog af Randi Nuka Vestergaard Evaldsen

Arbejdsmoral 2.0

 

Fulde navn: Randi Nuka Vestergaard Evaldsen
Alder: 29 år - 1984
Nuværende bosted: Nuuk
Opvokset i: Jeg er født og opvokset i Sisimiut, har gået på GU Aasiaat 2001-2004, været i Australien 2005-2006 og i Danmark 2006-2012
Primær beskæftigelse: Akademistuderende
Fritidsinteresser: Jeg er et socialt menneske, så er omringet af familie, venner og veninder det meste af tiden. Dyrker sport, lidt forskelligt – kommer an på årstiden, gåture. Jeg er et udemenneske, i naturen, i byen, snescooterture, ude i fjeldene, det meste foregår ude. Mine fritidsinteresser varierer meget, da jeg er lidt spontan og prøver en masse ting af. På den måde kan mine interesser ændre sig meget hurtigt. 
Det handler min blog om: Det, der foregår i Grønland og i udlandet, politisk, erhvervsmæssigt samt diverse negative og positive emner inden for det sociale og i samfundet generelt.

Seneste af Randi Nuka Vestergaard Evaldsen

ons. 04. jun -2014
ons. 02. apr -2014
man. 17. feb -2014
fre. 10. jan -2014

Der er store problemer med at finde arbejde i Grønland, og der er mange, der beklager sig over, at der intet arbejde er. Men er det nu også tilfældet? Eller handler det i bund og grund om små ændringer i livet? Noget skal ændres i den grønlandske befolkning: Det handler om disciplin, viljen til at arbejde og dét at indse fornuften i at tage vare på sig selv.

Det lyder måske enkelt – men alt kan læres, hvis blot man vil – vi skal smide alle undskyldningerne væk, vi skal tage ansvar for os selv og vores land. Vi skal have den rette holdning til arbejdet. Det skal kunne betale sig og give gevinst at arbejde og tage en uddannelse. 

Mange beklager sig over, at mange danskere arbejder her i landet. Det kan jeg give mange ret i, men hvad nytter det, hvis vi ikke selv er i stand til at tage ansvar og erhverve de stillinger, som ”de har taget fra os”? Det er tankevækkende, at vi stadig sidder og beklager os over samme problem, som var i 1990 - og stadig ikke har taget initiativ til at ændre på forholdene.

I en bog fra 1990 står der således: ”Vi kan ikke sige her er for mange danskere, hvis vi som grønlændere ikke kan tage os sammen til at passe et arbejde. Det afgør vi selv” – sagt af en grønlænder.

Man kan vel kun give personen ret – også 24 år efter bogen er udgivet. Vi har stadig samme holdning til arbejdsmarkedet. Mange beklager sig stadig over fordelingen af arbejdspladserne – så tænker jeg, er det nu rimeligt stadig at beklage sig, når man stadig er samme sted? Man har haft i hvert fald 24 år til at ændre på tingene og tage ansvar for sit land – men nej, det er nemt at beklage sig over ting, der skal og burde ændres. Hvis vi som del af den grønlandske befolkning ikke går ind og tager ansvar og arbejder for at ændre forholdene, så sker der heller ikke noget. 

Hvis vi vil forandre vores land, så kræver det markante ændringer. Det handler om at tage ansvar for os selv og for vort land. Det handler om disciplin og loyalitet over for vores arbejdspladser, og det kræver en samlet indsat fra os alle – det handler blot om viljen til at ville.  

Hvis vi ikke er motiveret og har lyst – hvordan kommer vi så videre og frem til målet? Det er ikke nemt. På med arbejdshandskerne, på den rigtige grønlandske mentalitet! Vi kan godt – det har vi set før, vores forfædre har overlevet. Vi burde tage ved lære af deres handlevilje og styrke til at tage ansvar på os selv og vort land. 

Kommentarer