Fredag, maj 31, 2013 - 07:25

Blog af Poul Bloch Jensen

Viden er magt!

 

Fulde navn: Poul Bloch Jensen (tidligere Egede)
Alder: 45
Nuværende bosted: Nuuk
Opvokset i: Nuuk
Primær beskæftigelse: Namminersorlunga siunnersuisarpunga. Selvstændig konsulent Inuation (INsitu) 
Fritidsinteresser: Jeg bruger meget tid på sport, venner, projekter og hytten i Kapisillit. Timmersorneq nuannaraara, ikinngutit, piorsaanerit, Kapisilinnilu illuaraaterput.
Det handler min blog om: Nunap namminersortutut sanarfinnera assut soqutigaara. Piorsaaqataanissara assut soqutigaara. Ilaatigut aamma namminersortuaqqatut, nunarpullu avammut tunisinera soqutigalugu assut. Suut illua tungeqartarneri sammiuaannavippakka. Isiginneriaatsit arlaqartut nalunngilara, piaarillaqqissinnaallungalu. Partii Inuit suleqataaffigaakka.

Jeg elsker at beskæftige med nationsopbygningsprincipper. At være en del af den konstruerende del af samfundet. Jeg er med til at skabe og jeg tager gerne del i det. Iværksætteri og grønlands kommercielle forhold til den store omverden. Jeg vender altid tingene på hovedet. Jeg ved der er to ting til alt. Der er altid flere perspektiver på alt. Jeg sætter gerne tingene på spidsen. Jeg er tilknyttet Partii Inuit.

Seneste af Poul Bloch Jensen

ons. 12. jun -2013
fre. 31. maj -2013

Overlevelse handler om at finde mad og overleve, til næste gang vi skal have mad. Hvordan skal vi så indpasse hele den vestlige verden og dens måde at anskue verdenen på, når vi i Grønland har en helt anden måde at se verdenen på, særligt når man bor uden for hovedstaden, hvor der er mere oprindelighed og sande naturværdier?
 
Viden er ikke bare viden. Viden er subjektiv, uanset hvor objektiv man forsøger at gøre det, vil det altid være med afsæt hos den enkelte. Danskerne eller europæerne vil sige, at det er vigtigt at gå i skole og være uddannet og kunne flere sprog. Spørger du en amerikaner, så siger de, at Danmark er Skandinaviens hovedstad. Og de tvivler måske på, om der overhovedet bor nogen nord for USA. Ja, det lyder sjovt, men det er undersøgt med en undersøgelse af de amerikanske indbyggere. 
 
Viden på højt niveau er også under konstant pres. Det skifter hele tiden, hvad videnskaben finder ud af. Og der er mange eksempler. I starten af 1900-tallet og op til 1960’erne, var der ingen, der var i tvivl om, at rygning ’det var der ingen tvivl om, det var bare sådan det skulle være’. Alle gjorde, det var smart, og der var sågar nogen, der sagde, at man blev mere beleven og klogere.
 
For under 100 år siden var det normalt, at slå både sin kone og sine børn for at få respekt eller for at få orden i huset. Det er der også ændret holdning til, både på det almene og høje uddannelsesmæssige niveau.  (http://da.wikipedia.org/wiki/Korporlig_afstraffelse)
 
Ser man på straf og afstraffelsen af forbrydere, så har den vestlige verden i mange, mange år anset en hårdere og hårdere straf for at være den bedste måde at skabe ro på i samfundet. Det har blot haft den modsatte effekt, hvorfor? Jo, det virker ikke. Det miljø, man skaber, skaber blot endnu hårdere forbrydere, der har mindre og mindre omsorg for omverdenen. (kilde blandt mange: http://www.b.dk/bander/professor-straf-virker-ikke )
 
Mad. man har i mange år sagt, at kolesterol er usundt. Nu har man fundet ud af, at der ikke er nogen forbindelse imellem den kolesterol, man indtager, og den, som kroppen har. (kilde blandt andet: http://www.alun.dk/helse/sandheden-om-kolesterol.html)
 
Det har i mange år været usundt at spise smør og ost. Nu viser det sig, at det faktisk, på sammen måde som med vin, er forholdsvist sundt for kroppen, da disse to ting, tilfører kroppen gode fedtstoffer, som kroppen virkelig har brug for. Men selvfølgelig i passende mængder, som med vin. 
 
Viden er viden ja. Men, det er heller ikke eksakt. 
i 1929 havde vi en verdenskrise. Man har siden da lavet millioner af rapporter for, hvordan man ikke skal gøre det igen. Alligevel skete det i 2009. Hvorfor. Ja, viden er jo viden...
 
I forskning arbejder man med viden og den viden folk har. De inddeler den i nogle kategorier. Blandt andet er der en model for fællesviden, der hedder Joharis vindue. Den bruges til at illustrere vores videnstilgang i en gruppe.
 
Den er lidt kompleks. Lad mig forsøge at forklare den kort.
• Viden - det er det, vi ved! Vi ved, hvad vi ved! Der er noget, vi ved, vi kender til, som vi ved.
• Så er der også noget, vi ved, vi ikke ved noget om! Eksempelvis så ved jeg, at biler, ved jeg ikke noget om.
• Så er der alt det. jeg ikke ved, jeg ved noget om. Jeg ved. der findes en masse derude som findes, som jeg ikke ved noget om. Og det er vigtigt at forholde sig til, når man taler viden. 
 
Det interessante i denne forbindelse er, hvad vi skal bruge al den viden til. Livet handler om at bringe generationerne videre - vi skal have børn. Dernæst handler det vel om, at overleve indtil vi dør af alderdom og i bedste fald have et liv, vi mener var værd at leve...
Maslow har lavet en regel om det og kalder det Maslows pyramide. (http://en.wikipedia.org/wiki/Maslow's_hierarchy_of_needs)
 
Ja, det er svært, men derfor kan det være svært at bruge viden - ensidigt - som et argument for, noget der skal gøre vores samfund bedre. Jeg tror mere på intuition og troen på os selv. Men det skal man også turde, for nu har inuitterne igennem mange hundrede år fået at vide ’ tillad mig frit at tolke trenden gennem tiden - ’du er ikke god nok - du skal civiliseres’. Det under antagelsen om, at den vestlige civilisation er et gudesend, altså, det er sådan gud har befalet.
 
Jeg tror på mennesket...

Kommentarer