Onsdag, juni 12, 2013 - 11:27

Blog af Poul Bloch Jensen

Nuuk er i rivende udvikling

 

Fulde navn: Poul Bloch Jensen (tidligere Egede)
Alder: 45
Nuværende bosted: Nuuk
Opvokset i: Nuuk
Primær beskæftigelse: Namminersorlunga siunnersuisarpunga. Selvstændig konsulent Inuation (INsitu) 
Fritidsinteresser: Jeg bruger meget tid på sport, venner, projekter og hytten i Kapisillit. Timmersorneq nuannaraara, ikinngutit, piorsaanerit, Kapisilinnilu illuaraaterput.
Det handler min blog om: Nunap namminersortutut sanarfinnera assut soqutigaara. Piorsaaqataanissara assut soqutigaara. Ilaatigut aamma namminersortuaqqatut, nunarpullu avammut tunisinera soqutigalugu assut. Suut illua tungeqartarneri sammiuaannavippakka. Isiginneriaatsit arlaqartut nalunngilara, piaarillaqqissinnaallungalu. Partii Inuit suleqataaffigaakka.

Jeg elsker at beskæftige med nationsopbygningsprincipper. At være en del af den konstruerende del af samfundet. Jeg er med til at skabe og jeg tager gerne del i det. Iværksætteri og grønlands kommercielle forhold til den store omverden. Jeg vender altid tingene på hovedet. Jeg ved der er to ting til alt. Der er altid flere perspektiver på alt. Jeg sætter gerne tingene på spidsen. Jeg er tilknyttet Partii Inuit.

Seneste af Poul Bloch Jensen

ons. 12. jun -2013
fre. 31. maj -2013

Nuuk vokser, og flere og flere søger til Nuuk, og inden for de næste år vil indbyggertallet stige til 20.000 - Nuuk som den store metropol som vores ærede tidligere borgmester Agnethe Davidsen så ofte kaldte den - den arktiske metropol. Hvordan og hvorledes skal man komme så langt, at det virkelig bliver det?

Nuuk ER et fedt sted at bo, der mangler bare nogle ting, hvis man skal sammenligne det med andre metropoler i verdenen: Kunst, musik, biografer, strøg, lokal handel, international handel, landbrug samt fiskeri i en større lokal skala.

En kilde, som jeg ofte refererer til er Esther Boserup (http://da.wikipedia.org/wiki/Ester_Boserup ), der har forsket i samfundsdemografi og udvikling, baseret på landbrug, men det er vel egentlig også der, vi skal hen, hvis vi skal være mere selvforsynende med alt fra oksekød, til salater, agurker og kyllinger og æg.

En af hendes teser er, at et samfund skal være på omkring 300.000 mennesker, før der opstår balance mellem landbrugsproduktion og afsætning på det lokale marked.

Ser man på større internationale eksportører, så har afsætnings- læringsforløbet altid taget afsæt i, at virksomhederne "øver" sig på det lokale marked, før man begiver sig ud på det internationale marked. Men det grønlandske marked er så lille, at der ikke er noget at øve sig på, at det kan være svært.

Så skal vores samfund ud af starthullerne og være et sted, som vi dels kan kalde metropol, men også et sted hvor vores kunstnere, musikere, landbrug, fangere, fiskere og andre kan få et levebrød, så bliver vi nødt til at satse på et samfund, der er mindst lige så stort som Island. Men det kræver en indsats.

Det kræver, at den målsætning bygges ind i samfundsmodellen og ind i regeringen og ikke mindst, at det er noget, vi som befolkning gerne vil. Og er der noget, der skaber motivation og indtægter. At man har arbejde og noget at leve af.

Nuuk skal være større! Og der skal bo - som der gør i dag - cirka 1/3-del af den grønlandske befolkning i Nuuk. Baseret på 300.000 mennesker, så er det 100.000 - 120.000  Nuummiuts. Det kan ikke lade sig gøre med hverken den nuværende placering, ej heller med en sydløsning, begge er utilstrækkelige.

Derfor bliver Nuuk nødt til at udvikle byen over til Akia og begynde udbygningen af byen dér med international havn og lufthavn, aluminiumsfabrik, vandkraftværk osv. Akia har næsten 100 gange så meget drikkevand som Cirkussøen i Nuuk har, der i øvrigt har svært ved at levere tilstrækkelige mængder. Bredden er blevet forhøjet inden for de sidste år. Det betyder, at der i hvert fald ikke er vand nok til x-antal tusinde mennesker ekstra i det nuværende Nuuk.

Akia er næsten 100 gange større end Nuuk med masser af plads. Der skulle ikke længere være kamp om byggepladserne. Der er en naturlig havn i området. Og et groft overslag har vist, at en lufthavn på 3.000 meter ville koste det samme som en udviddelse af den eksisterende til 1.799 meter.

Tiden er inde til at igangsætte tankeprocessen. Det er vigtigt, at vi ligger sådan en overordnet strategi for udviklingsstrategien. Vel at mærke, hvis vi gerne vil ud af starthullerne. Ha' en god dag!

Kommentarer